Franske visitter.

I forgårs, d. 15. august, blev vi færdige med vinterrapshøsten. Dog med det forbehold, at vi stadig har sprøjtesporene tilbage i et par marker. De er stadig ikke modne, og får blot lov at stå, til vi er færdige med vinterhveden.

Hveden fik vi startet på samme dag. Det var et par marker med henholdsvis 2. og 3. års hvede. De har været længst fremme i modningen lige fra juli, og de viste sig også at være helt klar. Vi høstede med vandprocenter helt ned til 13,5.

Her er et billede af 3. års marken lige før vi nåede til den med mejetærskeren. Mejetærskerens støvsky ses i baggrunden.
Den opmærksomme iagttager ser, at der er enkelte sorte, tomme og helt strittende aks. Det er goldfodsygen, som slår igennem. Prisen for at så hvede efter hvede:

Marken gav dog ganske fornuftigt, og det lover egentlig godt for de marker med gode forfrugter som vinterraps og græs.

Her midt i hjertet af høsten fik vi besøg af en tidligere medarbejder helt tilbage fra 1986 og hans datter.
De bor nu i Israel, så det er noget af en rejse. Herligt, at vi har holdt kontakten i de mange år, og så fik datteren prøvet at sidde med i mejetærskeren og fornemme høstens summen både på den ene og den anden måde. Der var godt gang i den, de to dage de var her.

En anden tidligere medarbejder, som nu er i gang ved et kæmpemæssigt ukrainsk projekt, kikkede forbi lidt tidligere på måneden medens vi høstede det første vinterraps.
Det er godt med en hurtig opgradering fra projektet medens traktoren hopper afsted med kornvognen på tværs af sprøjtespor og med rådyrene om styrbord.

I forgårs var der også kort besøg af Solveig og Alain fra http://bobler.blogspot.dk/.
Reelt handlede de om 10 kg. hvidkløverfrø; men hvor var det et spændende møde. Sådan et improviseret blogtræf en miniature.
Men super ærgeligt, at det blot blev til 5 minutter mellem to læs hvede.
Det må gøres om en gang.
-Og tak for flasken, som skal nydes til høstfesten:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s