Gæs.

De to foregående morgener har jeg været på gåsetræk. Antallet at grågæs stiger stadig, selvom vi hvert år mener, at nu kan der da næppe blive flere.

Grågæssenes fidus er tilsyneladende, at de siden slutningen af 1980-erne har ændret adfærd, så de i højere grad springer vintertrækket mod syd over. Det sparer en masse energi, og efter milde vintre er gæssene i bedre foderstand, når æglægningen begynder i det tidlige forår. Det giver større kuld og dermed grundlag for bestandsforøgelse.

Gæs var der masser af såvel i går som i forgårs; men det er sin sag at få nogen på tasken.
I forgårs var jeg med på gåsetræk på Fælleden. Der kom flere hundrede gæs over os; men kun få flokke kom lavt nok til at der kunne skydes. Vi fik 5 gæs i alt, så det var et rigtig pænt udbytte for 6 mand.
Jeg skød den ene gås i et rent spidsskud. Egentlig havde jeg chancen for double; men jeg undlod at skyde 2. skud, da jeg måtte holde øje med den faldende gås, som styrtede mod jorden fra vel 15 meters højde.
Den landede blot 1½ meter mig, og det er ikke helt ufarligt at få 3-4 kg. i hovedet efter et frit fald fra den højde.

I går prøvede vi gæssene i Krogen. De trak på en nabomarkens majsstub.
Der kom igen mange gæs; men kun 2 blev skudt. Jeg havde stillet mig i læhegnet mod nord, og havde fin udsigt i forhold til at nyde gæssene komme ind fra stranden; men det blev ikke til gæs på skudhold fra min post.

Hos en nabo gik det anderledes i forgårs. De sad to mand i en majsstribe i 1½ time og skød 17 grågæs. De var kommet lige som de skulle: Lav og  i små flokke.
De vil prøve gæssene igen denne morgen, og jeg blev budt med; men jeg har for længst sagt ja tak til en anden jagtinvitation, hvor der efter aftenens og nattens blæst, regn og torden forhåbentlig er en hel del snepper og ænder.
Man kan jo ikke være to steder på én gang, selvom det her midt i sæsonen kunne være at ønske.

 

 

Advertisements

4 thoughts on “Gæs.

  1. Ellen

    Det ville ellers være noget af en solid hævn fra gåsens side, hvis den fik brækket nakken på dig, da den faldt død ned!
    Jeg har aldrig smagt en vildgås. Der er formentlig lige så stor forskel på den og en tamgås, som det gælder for ændernes vedkommende?

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Ja, det må siges. Hvilken hævn!
    Vildgås er ganske rigtigt en hel anden smagsoplevelse end tamgås. Risikoen ved at planlægge vildgås til gæster er, at man kan risikere at stå med en fugl med en del år på bagen, og sådan en fugl er stort set umulig at stege mør.
    Gamle fugle har dog ofte en del flere sorte fjer på bugen, og kan derved sorteres fra til at salte og koge; men reglen med de sorte bugfjer holder ikke altid og så er man på spanden, hvis alderen først opdages når gæsterne er på vej.

    Svar
  3. Jørgen

    Det lyder jo som en god ide at I er med til at reducere grågæssene lidt i antal – og der er jo også madmæssig belønning af anstrengelserne.

    Svar
  4. Donald

    Det var da også surt at man ikke kan være to steder. Der er rigligt med gæs – jeg hører kun sjældent naboen gå på jagt, og jeg tror det hænger sammen med at det er svært at finde en skyderetning, som er ufarlig 🙂
    Hvis vi nu var nybyggere eller “pionerer” så ville de 17 gæs være en meget velkommen spise for mange mennesker i lang tid. Jeg husker stadig julegåsen, der var mad til 4 mennesker i 3 dage 🙂

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s