Juleaftensdags morgen startede som altid med rødkålen
og de små kartofler til brunede:
I år er der en lille dejlig forskel. Hunden har fået selskab i gulvhøjde af barnebarnet, så der gøres en lille afvigelse i forhold til ikke at lægge genkendelige ansigter på bloggen. Hunden og hende kommer heldigvis fint overens.
Juletræet nåede jeg lige akkurat at få på fod inden sønner og svigerdøtre ankom til pyntning lillejuleaften, og snart var der pyntet,
så flæskestegen kunne serveres.
I år står den på tamand juleaften, og så er flæskesteg en udmærket ret i forhold til at vænne fordøjelsessystemet til et herligt højt fedtniveau.
Ænderne dufter i køkkenet her sidst på eftermiddagen, hvor jeg udgør vagtmandskabet. Fruen har lovet at repræsentere familien i kirken. Mørket sænker sig. Alt er godt.
-Hvis det da ikke var for den rædsel af en stjerne, vores juletræ er blevet belemret med.
Jeg har nok brokket mig over den tidligere; men vil tillade mig at gøre det igen:
Hvordan kan nogen designe noget så uanvendeligt.
Vedkommende har aldrig kendt til at juletræs anatomi.
Montering kræver, at man klipper toppen med næste års sideskud af, hvilket er synd. Knopperne i topskudets top signalerer jo netop livskraft og viser hvor godt træet ville have sat skud i foråret.
Dernæst er bæstet af en stjerne så tung, at et harmonisk topskud ikke kan holde vægten uden at sveje.
Dumpet, dumpet, dumpet.
Nå, ud til ænderne. Der dufter brunt, men endnu ikke brændt.
Naturjournal 
Sikken et smukt træ! Herligt at man er sammen om at pynte.
Nå nå, stjernen er da ikke så slem! Men – jeg kan godt se at det ikke er den smukkeste nogensinde.
Jeg håber maden smagte godt og at alle blev glade.
Glædelig Jul!
Tak, i lige måde.
Og maden smagte! I dag fordøjes der og nydes stegt andelever og -kråse.
Det strider nok mod farmerøkonomisk snusfornuft, men du kunne jo overveje at købe en ny stjerne. Forestil dig det begejstrede indlæg om strålende pasform m.m., du vil kunne skrive næste år 🙂
Det strider en del mod snusfornuften og ikke mindst mod Fruens stjerneønsker.
Det tager jo sin tid at slide en julestjerne op, så det er næppe den vej rundt vi skal.
Det er også mest det faktum, at designerne ikke har kendt deres produkts omgivelser ordentligt, der generer mig. Som dengang en smart cykellygte vandt priser for design og andet funktionelt ligegyldigt, og så viste det sig, at lygten ganske enkelt gav forkert og for lidt lys, så snart man bevægede sig udenfor områder med gadebelysning.
Og her i huset glædes landmanden over vores enkle hvide stjerne, som passer, så vi er fuldstændig på linje med dig om stjernevalg, af selv samme grunde. Mine forældre måttet tøjre træet i loftet for at stjernen ikke skulle vælte træet 😉
God bagjul til jer
Jeg drømmer om en stjerneudskiftning. Vores træ væltede faktisk i år, bedst som vi sad og nød det halvt pyntet. Vi havde ikke vand i juletræsfoden, og det gjorde ikke balanceevnen bedre.
Vi har ogsåsådan en led stjerne, men eftersom vi ikke har juletræ mere er problemet ikke så stort. Jeg har aldrig tænkt på, at man fjerner vækstpunkter ved at fjerne toppen på juletræet. Sådan har jeg jo altid gjort, så det var en fin provokation du sendte ud i verden.
Jeg elsker den stjerne – vi har den også, men jeg er da enig i, at den oftest er for tung, og at det er irriterende at skulle skære det støttende af for at kunne få vredet stjernen på plads. Men altså bortset fra alt dette 🙂
God bagjul til jer derovre på Fyens Land – var det ikke skønt med sådan en lille bebs i julen?
Det er herligt med en ny generation på besøg i det gamle hus.