Set fra siden.

Gårsdagens formiddag bød på en god januarjagt.
Vi var 8 jægere og drev Møllebakken, Kile Mose og Engløkken.
3 kokke ud af 4 på vingerne blev det til i de første 2 stykker og det bedste af det hele var, at der blev set rigtig mange fasanhøner, hønerne er fredede nu og godt for det.
De er basis for næste års bestand.
Kokkene derimod kan man næsten kun skyde for få af. En kok klarer let at gå med 8-10 høner og er der for mange kokke skaber det blot uro i reviret med alt for mange hanekampe.

Sidste drev var Engløkken. Zini og jeg havde drevet igennem i de andre drev, så det var min tur til at så for. På en så lille jagt er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der får de enkelte poster. Jeg fik en fin i midten og kunne følge med i hele forløbet.

Driverne var halvt igennem, da en sneppe lettede foran mig. Den var alt for lavtflyvende til at jeg kunne skyde; men min sidepost mod højre fik den ud i fin højde.
I det samme lettede en anden sneppe foran ham, så nu var chancen for sneppedoublet til stede.
Desværre skød han 2 blanke forbiere.
Ak, det er få gange i livet, at man får den chance -de fleste jægere får den aldrig, og det er endnu sjældnere, at den fører til 2 fugle på tasken.
Spændende var det dog at følge og stor var jægerens skuffelse over egen træfsikkerhed.

Jeg har een gang i mit lange jægerliv fået chancen.
Det var på Byjagten d. 27.10.2002 i silende regn i Melbygårdmarken. Første sneppe kom flaksende og jeg fik den i første skud, og så var 2. sneppe blot et relativt enkelt bagskud; men det var en blank forbier!
For at gøre skaden fuldendt lettede en fasankok da jeg var på vej ned for at være helt sikker på at sneppen ikke var ramt.
Fuldstændig samme bagskud som til sneppen, og kokken faldt til jorden.
Det kunne da ligeså godt have været sneppeskuddet kort forinden; men sådan skulle det ikke være!

Advertisements

6 thoughts on “Set fra siden.

  1. Donald

    Lørdagen (Gårsdagen i indlægget) var en fin dag, godt at I kom afsted. Jeg kan se sideposten for mit indre blik: skal man skyde i en fart og prøve også at få nedlagt den næste? det må værre befippelse af fineste kvalitet, ikke noget under, at han havde to forbiere.

    Svar
  2. Jørgen

    Det er spændende at læse om jeres bestræbelser efter at få mad på tasken. Har I en hel fryser til det nedlagte bytte?

    Svar
  3. natural2222 Post author

    Uha ja. Vi har to frysere; men når jagtsæsonen er forbi om en uges tid, er der også bær og kød til de næste 9-10 måneder. Det er kun ganske lidt vi køber. Der er en vis glæde ved at spise hvad der er samlet eller nedlagt.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s