Nedbrud.

Vi har nærmest perfekt vejr til disse dages arbejdsopgave.
Vi er i gang med at rive stuehus ned.
Bygningerne fulgte med den jord min kollega og jeg købte for et par år siden. Gården havde været ubeboet siden 1984 og der havde ikke været drevet landbrug fra ejendommen siden 1971, hvor jorden blev forpagtet ud.

Driftsbygningerne var, på nær en enkelt nyere længe fra omkring 1960 som vi lader stå i første omgang, svært medtagne af vind og vejr, så dem startede vi med at fjerne.

Stuehuset var derimod forholdsvis tæt og stod fornuftigt endnu; men desværre var det -i forhold til at være bevaringsværdigt og spændende at sætte i stand- skæmmet af en underlig renovering af den østlige del, vist nok fra omkring 1950, hvor bindingsværket var blevet erstattet af grundmur og røde sten.
Senere, i 1962 står der i betonen, var der blevet sat en pudsig kvist på i begge sider og de gamle døre er ved den lejlighed blevet skiftet ud, så det var så som så med bevaringsværdigheden, og det fik vi medhold i hos museumsfolkene og kommunen.

Vinteren igennem har vi arbejdet på nedbrydningen når vejr og tid tillod det, og når dagen i dag er omme er der, med lidt held, ikke mere tilbage. Den del af bindingsværket som ikke er rådnet væk gemmer vi så det kan anvendes til renovering af egne og andres bindingsværksbygninger.
Bindingsværk er nemlig typehusbyggeri. Det er stort set standardmål fra ende til anden.

Jeg forestiller mig, at godset har haft en lagerbygning med materialer et sted, og så har man kunnet levere enheder til fæstegårdene ved brand- eller anden skade.
Et bindingsværksfag havde en helt veldefineret størrelse og antallet af fag var også størrelsesenheden for bygninger i de gamle forsikringspolicer.

Jeg må se at huske at medbringe kameraet når det hele formodentlig er nede her til aften.

Reklamer

3 thoughts on “Nedbrud.

  1. Ellen

    Jeg har lidt svært ved at forstå, at nogen kan finde på at lave noget, der i den grad skriger til himlen med stilbrud og … ja, dårlig smag, for at sige det rent ud, selv om det ikke er comme il faut, da smag jo ikke er definerbart.
    Hvornår begyndte man at klassificere huse som bevaringsværdige? Det er vores, og vi har ikke lov til at ændre noget ved det ydre – i hvert fald ikke uden kommunal tilladelse, og sådan en grim kvist ville vi (forhåbentlig) ikke få lov til at sætte på. Vi ville så heller ikke have lyst …

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Det ER svært at se fornuften i de ombygninger. For at gøre tåbeligheden total, var der ingen værelser eller noget bag de rædselsfulde kvistvinduer.

    Dette med at gøre bindingsværk bevaringsværdigt er vist af nyere dato.
    Bindingsværk er i min levetid gået fra at være noget gammelt bras til at være kulturhistoriske perler.
    Lidt som den gamle spand af en Morris -som ikke kunne køre i regnvejr og jeg kun havde fordi der ikke var penge til andet- nu er ren retro og er ubetalelig med originallak og -motor.

    Svar
  3. Donald

    Jeg kan somme tider se det smukke i en praktisk ombygning! Det er næsten synd at kritisere den rare mand, der har tænkt at nu laver vi en ny mur for at en stue får en bedre isolation – Når pengene er små må man gøre godt med det man har.
    Jeg husker en gammel bygning her, hvor man reparerede ved at hive en mur ned og sætte stolper op, nej det har jo nok været i omvendt rækkefølge! Først støtte tagbjælken, remmen, med stolper og så trække muren ned, sørge for at fundamentet kan holde og bygge en ny mur op. Det er jo ikke dyrt, hvis man kan gøre det selv!
    På Mors Egnsmuseum så vi et flytbart bindingsværkshus. Problemet var at lave fundamentet, stampet jord, med håndkraft! Man skulle jo helst have noget jord, der var så ren som mulig.

    Svenske træhuse måles også som standard med antal fag. De forklarede i Egnsmuseet i Hästveda, at jernbanearbejderen havde krav på to fag, lederen på tre og chefen på fire, og så fremdeles.
    Mon ikke længde af bjælkerne var afgørende for konstruktionen? De meget store huse måtte sikkert have privilegium på meget store bjælker og mange lavtlønnede arbejdere til at bære dem, indtil man fik kraner.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s