Mørk dåhjort med tilhørende lang historie og mærkelige stednavne.

Det var ret tåget i morges; men jeg måtte prøve en morgenpürsh trods den ringe sigtbarhed.

Jeg har de senere dage set 7 dåhjorte sammen flere forskellige steder i området.
I går så jeg dem ikke; men i forgårs lå de i en af nabomarkerne, og jeg kravlede i god vind ind til skellet og lå en halv times tid kun ca. 50 meter fra dem og nød synet. Ved solnedgang kravlede jeg bort igen stadig uden at de fik fornemmelsen af at jeg var der.
For 3 dage siden stod de Tøvlidt, dog lige akkurat inde hos naboen helt uden lyst til at komme over skellet.
For 4 dage siden var jeg tæt på dem i Albertmarken; men jeg kunne ikke komme på skudhold, da vinden bar lige mod dem.

Så nu skulle de prøves! Ved solopgang sad jeg i Tøvlidt og fik øje på dem i det fjerne, hvor de var på vej hen over Børge La´s-Peters (Det navn og den mand må vi have historien om en anden gang), så det var benene på nakken og hele vejen uden om Iglekærsmarken for at nå ud i kæret bagest i Kampekrogen, hvor der var en god chance for at de ville passere.
Efter en halv times venten ved kæret uden at se dåhjortene, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var slut for jagten, så jeg kunne lige så godt gå over i Pedersens mark og gøre lidt gavn ved at jage de svaner væk, som sad og fyldte sig med rapsplanter.
Jeg var helt fremme 30 meter fra skellet i Ka´bertelskrogen, da jeg fik øje på hjortene i Helges læhegn. Ned i grøftegræsset. Hjortene havde fornemmet min tilstedeværelse.

Efter 5-10 minutter havde deres nervøsitet fortaget sig, og en af de store hjorte gik ud af hegnet og ind i rapsmarken, hvor jeg havde fået lov at skyde en hjort, selvom det ikke er min jagt. Men der var ingen kuglefang. Hjorten stod i lang tid –sikkert 30 sekunder- med siden til, lige til skud, hvis det ikke havde været fordi der kun var blå himmel bag ham. Intet kuglefang, og så går det ikke an at skyde.
Vinden kørte lidt rundt, og dyrene fik staks fært af mig og forsvandt ind over Helges.

Så var kun en lille chance tilbage; nemlig at dyrene var fortsat helt over i Futkæret. Chancen var lille; men vinden var god. Afsted den halve kilometer i pløjejord.
Jeg nåede frem til Futkæret og var ved at opgive, da alt virkede roligt. I det samme sprang hjortene blot 30-40 meter fremme inde i de tætte bunddække. Jeg måtte hurtigt rundt og have frit skud. Jeg nåede rundt tids nok til at skyde på den forreste i rudlen.
Han tegnede i skuddet (viste tegn på at være ramt), men fortsatte sammen med de 6 andre ned mod juletræerne ved Iglekæret. Jeg kunne tydeligt kende den hjort jeg havde ramt, for den var klart mørkere i farven end de andre. Efterhånden sakkede den ramte hjort stadig længere bagud og da de nåede juletræerne var hjorten ca. 15 meter bag flokken og i stedet for at forsætte sammen med rudlen drejede han ind i juletræerne og blev derinde.

Nu var jeg sikker på, at han var ramt og overbevist om, at det var en waidkugle (Mavekugle).
Med en sådan kugle gælder det om at give hjorten ro indtil man kan få en sweisshund på.
Jeg ringede til den hundefører jeg tidligere havde brugt; men hans hund var død, så jeg fik nummeret på en for mig ny sweisshundefører.

Inden sweisshunden nåede at komme blev jeg ringet op, at hjorten sad (lå) ved æbletræet i Tøvlidtmarken, så vi var nu tilbage, hvor jagten egentlig havde haft sin begyndelse.
Sweisshunden kom, dyret blev aflivet og kørt hjem, så Zini kunne sætte sig ved dyret som om hun havde klaret ærterne.

Men hvilken tur og hvilken skudstærk hjort.
Det er ufatteligt, at han kunne gå så langt med den kugle, som tilmed viste sig at have beskadiget leveren også. Et rådyr ville have forendt efter max. 100 meter, og denne hjort gik ca. 800 meter inden den satte sig.
Det er nu slet ikke så lidt mere behageligt, når kuglen sidder hvor den skal i hjerte/lungeregionen; men godt er der er dygtige sweisshunde til, som kan klare anskydninger og påkørsler.

Der var faktisk 2 større hjorte i rudlen. Min nabo har haft hjortene på vildtkameraet forleden. Den hjort lige bag tønden er sandsynligvis den mørke hjort jeg skød, men nyd lige de 2 hjorte ved fodertønden.

Advertisements

6 thoughts on “Mørk dåhjort med tilhørende lang historie og mærkelige stednavne.

  1. Ellen

    Det var et flot gevir til samlingen. Hvis du har sådan en? Min svoger har hele kontoret fyldt med snesevis af små og store gevirer – og han kan sige, fra hvilken jagt hvert enkelt stammer. Jeg har drillet ham med, at han jo sådan set kan bilde mig hvadsomhelst ind, men han synes ikke engang, det er morsomt – “sådan noget kan en jæger altid huske!”

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Ja, han er ganske flot. Jeg har mine trofæer i kasser oppe på det gamle pigekammer, og jeg har, stort set uden undtagelse, skrevet om hver enkelt i forhold til tid, sted og jagtoplevelse.
    Jeg har ikke noget hængt op. Vores lille hus fra 1703 ville ikke være velegnet til at rumme trofæerne. De ville fylde for meget.

    Svar
  3. Jørgen

    Spændende læsning om både jagten og fagudtrykkene og stednavnene. Det lyder som det er fornøjeligere end at bryde gamle huse ned.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Afgjort. Dette med at bryde ned er trivielt arbejde. Ikke mindst set i lyset af, at stuehuset kunne have været det smukkeste hus, hvis ikke de tåbelige ændringer omkring 1955 og kvistene fra 1962 havde spoleret helheden totalt.

      Svar
  4. Donald

    Afsted den halve kilometer over pløjejord! Det er trættende, det sejgt at du gjorde det, og så fik du også noget ud af jagten, fantastisk.
    Godt at man kan ringe efter en sweisshund. Men du fik ikke brug for hunden? Når du siger aflivet, er det så ved at skære halsen over eller skyde i hovedet? Eller kan en sweisshunden bide struben? kan jeg være bekendt at spørge?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s