Sangsvaner.

Aldrig tidligere har vi haft så mange sangsvaner som i år. De sidder i hundredvis i rapsmarkerne og vi må 2-3 gange dagligt jage dem væk for at give rapsen en chance for at overleve.
Sangsvanerne har ikke jagttid, og det præger deres respekt for mennesker. Vi skal virkelig tæt på for at få dem til at flyve og kort tid efter vender de tilbage igen.
Zini har de dog en vis respekt for. Det behager dem ikke, at hunden næsten kan følge med dem når de letter, og jeg har på fornemmelsen, at de bliver væk længere, når jeg har hunden med til at give dem en smule skræk i livet.

Sangsvanerne må have haft en rigtig god ynglesæson nordpå, for en stor procentdel af fuglene er i den grå ungfugledragt og måske derfor søger så mange fugle ind i markerne, hvor afgrøderne er næringsrige og lettere at få fat på.
Stationære fugleskræmsler har de kun ringe respekt for. En dag eller to holder de fuglene væk; men derefter æder de selv tæt på fugleskræmslerne.
Der er næppe andet at gøre en at tage de daglige runder med hunden, og håbe at rapsen klarer nedklipningen.

Reklamer

5 thoughts on “Sangsvaner.

  1. natural2222 Post author

    Ja, hunden får løbet nogle kilometer og det vil den blive ved med en tid endnu, for svanerne flyver først nordover i løbet af april.

    Svar
  2. Ellen

    Jeg synes ikke, det kun er sangsvaner, der er flere af end normalt, men også knopsvanerne. Har du også bemærket det? Ingen af de to arter må jages, vel?

    Svar
  3. natural2222 Post author

    Ingen svanearter må jages.
    Her på egnen er det sangsvanerne, som er tiltaget betydeligt i antal. Knopsvanerne optræder i ca. samme antal som normalt.

    Svar
  4. Donald

    Kan man virkelig ikke få lov til at skyde en eller fem, når der er så mange, for at redde afgrøderne?
    Hvor bliver man dog ked af stive regler.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s