Hjemme igen efter en tur i Polen.
Heldigvis ser det ud til, at alle afgrøder har klaret vinteren.
Temperaturen har ellers været helt nede på -21 uden nogen form for snedække, så det kunne godt have været gået galt. I fjor havde vi også en periode med hård barfrost dernede, og det skadede raps og hvede så kraftigt, at avlen var ca. 70 procent af normalen.
Det kunne være det samme, om vi skulle have sådan en omgang for andet år i træk.
Vejrudsigten for de næste ti dage dernede melder kun om lidt nattefrost, så forhåbentlig slipper vi for at vinteren vender tilbage senere i marts, for er planterne først gået vækst, skal der langt mindre vinter til at skade dem.
Dernede var tranerne ankommet, og der blev danset og trompeteret i ét væk. Raps og hvede var så småt begyndt at vokse. Foråret er startet.
I DK nåede jeg lige inden afgang til Polen at være med på en reguleringsjagt på ræve den sidste dag i februar.
Det gav to tæveræve. To dage før var jeg med på en reguleringsjagt på Ejlingen, Æbeløholm og Dræet, og der fik vi en hanræv, så det var en fin afslutning på sæsonen.
Særlig fint var det at få reguleret ræven på Ejlingen.
Hvis der holder en ræv til på en så lille ø kan det totalt spolere ynglesæsonen for de mange vadefugle og måger, som normalt har fred til at yngle i strandkanten og på strandengene.
Det var godt du nåede en jagt – ja, OK måske var det mere vigtigt at afgrøderne i Polen ser ud til at have klaret sig. Heldigt, der må have været lidt snedække da der var -21 grader. Men det er nu også godt med jagt og det der er omkring en jagt.
Det ubehagelige var, at der IKKE var snedække, da vi havde kulden. Det var heldigvis blot et par nætter, hvor det var så koldt, og det har været afgørende for planternes overlevelse.
OK – tænk at planterne kan overleve så lave frostgrader uden snedække!
Lad os håbe den resterende vinter, hvis dens viser sig, her og hisset bliver modrat. For meget frost kan her skade hortensia der er lidt for langt fremme, hvilket generer blomstringen siden. Reguleringsjagt er et godt udtryk for at holde ræven i skak, så fugle kan få fred. Er det den eneste form for reguleringsjagt på dine kanter? Jeg synes ikke jeg kan huske udtrykket anvendt i andre jagtsammenhænge.
Reguleringsjagt kan også være jagt udenfor den egentlige jagtsæson på arter som skader afgrøder eller andet. Regulering af råger i boligkvarterer, regulering af ringduer eller grågæs som æder afgrøder.
Der kan også søges om reguleringstilladelse på fredede arter som f.eks. bramgæs, hvor de optræder i et ødelæggende antal i vinter- og forårssæsonen.
Jeg har endnu ikke forsøgt at få tilladelse til at regulere sangsvanerne; men hvis presset fortsætter, må jeg forsøge at få tilladelse til at skyde et par stykker til skræk og advarsel for de flere hundrede andre grovædere.
Godt I fik nedlagt alle miklerne.
Det forekommer mig at være tidligt for tranerne, selv dernede – det lyder ikke som om der er spor varmere end der er højere mod nord.
Det nordlige Polen og det sydlige Sverige følges vist meget godt ad i år rent forårsmæssigt. Jeg har ikke ført almanak mht. tranernes ankomst; men det er nok til den tidlige side.
godt at afgrøderne ser ud til at have klaret sig trods den manglende sne.