Det blev en rigtig god weekend for bierne og andre, som holder af at bruge den første forårssol.
Lammene på Allégården er flotte og store efter årstiden. Det er en skam, at fårehold generelt set ikke lønner sig under danske forhold, for det er en livsbekræftende nydelse at se lammene på det forårsgrønne græs.
En af naboer savnede også forårssolen -eller solen generelt. Han hus er ikke for ingenting blevet kaldt skovhuset.
Marius Larsen, som omkring 1950 lod huset bygge på det stykke jord, som havde været løkken til gård nr. 3 i byen, plantede dengang en del bøgetræer omkring huset.
De træer var nu totaltoverskyggende og ikke uden risiko for hus og folk ved storm og rusk.
Selvom fældemaskinens effektivitet er lidt skræmmende var rydning en nødvendighed, og så er det ikke alle villaejere forundt at levere 55 rummeter kævletræ fra forhaven.
Byens lille anlægs bøge står heldigvis endnu, så det bliver ikke helt bart og blottet. Det lille fodboldmål er klogeligt lagt til side i dagens anledning. Kranføreren virkede rimelig prof. men alt kan ske når det store maskineri er i gang.
Kranen med påmonteret kædesav skåner for mange farlige arbejdssituationer; men der var alligevel et par gange, hvor det så ud som om toppenes vægt var ved at tage styringen.
Naturjournal 
Jeg står også med underkæben nede omkring knæhøjde, når jeg ser de store skovmaskiner gøre indhug på skovene i Sverige … det er lige før, der kommer høvlede brædder ud i den anden ende, når der tages fat i de store træer.
Det er nemlig dejligt at se blomsterne åbne sig i sollyset.
Det er ganske imponerende med så mange rummeter træ fra forhaven. Jeg har en fornemmelse af omfanget fra min barndom, hvor mine forældre først fik 10 rummeter brænde, siden vist nok 22.