Efter dansen.

Nogle grene af landbruget er bedre til at promovere sig selv end andre. Økologer holder åbent hus når køerne kommer på græs.
Hos en landmand, som vi laver lidt af markarbejdet for, bliver der forleden ko-danset uden de store reklamespots.
Jeg gav blot en hånd med for at holde styr på tropperne.

Jeg kom først i tanke om, at jeg havde kameraet i bilen, da vi havde fået ro på flokken og danseriet havde fortaget sig.
Som landmand er det et mere nydelsens øjeblik end når hele flokken hopper rundt og hegnet kan blive brudt ned når som helst.
Sorte Sara fra Sahara fører an i løjerne. Hun er egentlig en sortbroget fejlaflevering fra inseminøren, men malker som en besat og får derfor lov at leve trods den genetiske afvigelse fra jersey-normen:

 

Vi har stadig strålende forårsvejr, og temperaturerne er dalet til det mere normale for årstiden.

Dyrlægemarken blev sået i går. Den er forårspløjet, og der er en del områder i marken med ler, så det varme vejr med den store fordampning havde givet en lidt for hård optørring.
Vi gav knoldene en tur med s-tandsharven inden rotorsættet kom på, så det blev egentlig ganske hæderligt. På billedet set tydeligt før/efter rotorharven-effekten på en af lerbakkerne:

 

Det er 3. sæson vi bruger at så en blanding af byg og startgødning ud. Blandingen gør, at byggen har næring lige i nærheden helt fra start, og det er nødvendigt for en sprinter-afgrøde, der skal høstes allerede om 4 måneder.


Tidligere havde vi en frontmonteret gødningssåmaskine som placerede gødningsstriben lige mellem kornrækkerne; men det var temmelig bøvlet og byggen tåler fint at ligge lige ved siden af gødningen. Det var ikke gået med mere småfrøede arter som f.eks. roer.

Reklamer

6 thoughts on “Efter dansen.

  1. Ellen

    Er det ny viden? Jeg har altid lært, at man skal så i ugødet jord, elles kan frøene ikke blive til noget. Og hvor går mon frøstørrelsesgrænsen for, hvornår de kan tåle det?

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Indtil videre er det kun vårkornet, som vi ved tåler dette at blive blandet direkte med gødning.
    Roer tåler det ikke, og det er heller ikke praktisk muligt i en énkornssåmaskine. Her placerer man en stribe gødning 5 cm under og 5 cm ved siden af roerækken. Så opnår man samme starteffekt uden at svide roespiren.
    Vårraps dyrkes næsten ikke og ærteblomstfamilien samler selv kvælstof, så det er reelt også kun i vårkornet, at det er aktuelt.

    Svar
  3. Jørgen

    Det er vel let at forstå at køerne ko-danser, når de slipper ud i det fri. Det har sandelig været fint vejr og det er velsagtens en fornøjelse at være landmand under sådanne betingelser.

    Svar
  4. natural2222 Post author

    Det er en sand fornøjelse i disse dage. Jeg fik kaffe med nymalket græsmælk i dag. Det er synd, at så få kan have oplevelsen af frisk ubehandlet mælk. Men sundhedsmæssigt er det antageligt øjeblikkeligt dødeligt når det ikke har været en tur på mejeriet.

    Svar
  5. Donald

    Ja ny viden – bygfrøene er mere hårdføre. Jeg kalder det at planer bliver svidet, når rødderne får for meget gødning.
    Sikke nogle herlige billeder af “ko-dansen”!

    Svar
  6. natural2222 Post author

    Det er også en rodsvidning, der kan forekomme ved for meget gødning for tæt på frøet. Koncentrationen af gødningssalte bliver for høj, og kimroden dehydrerer.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s