Store Gylledag.

Vi aftager gylle fra en slagtesvineproduktion og en minkproduktion. Ikke de store mængder; men det skal alligevel passes ind i programmet. Vi fandt et par hvedemarker, hvor den varslede vestenvind i påsken bringer duftene væk fra beboelse, transporten fra tank til mark ikke bringer gyllevognen på offentlig vej og hvor der samtidig er brug for de næringsstoffer, der -trods stadig bedre foderudnyttelse- stadig er i gylle.

Såvel slagtesvineproducenter som minkproducenter bliver stadig dygtigere til at udnytte næringsstofferne i foderet, og som følge deraf bliver gyllen tilsvarende fattigere på næringstoffer.
Det samme molekyle kan jo ikke være både i flæskestegen og i gyllen på samme tid.
Vi fik startet allerede kl. 2:30 i går morges, og det gik derudaf indtil middag, da gyllevognens traktor pludselig ikke ville starte.
For år tilbage havde vi blot spændt en anden traktor for, trukket patienten i gang og været kørende igen 10 min. efter.
I en moderne traktor er det udelukket.
For det første ville det ødelægge hele transmissionssystemet og for det andet er motorerne så store (i dette tilfælde 390 HK) at friktionen mellem dæk og vej næppe ville være nok, hvis vi ellers havde haft en traktor der kunne trække den.

I vore dage venter man pænt to timer indtil en montør lader sin bærbare med de nødvendige koder og programmer løse op for fejlmeldingen så traktorens styresystem forstår, at der alligevel ikke er en motortruende fejl.

Det lille stop gav lidt panik i forhold til at nå det planlagte inden den varslede natteregn; men det hele blev nået og nu er det plads nok i gylletankene frem til ca. midten af august, hvor vi skal bruge gyllen til at nedfælde før vinterrapssåning og som efterårsgødning til rødsvinglen.

Reklamer

3 thoughts on “Store Gylledag.

  1. Donald

    Sikken et puslespil, hvis man skal tage hensyn til både markens behov, naboer, offentlig vej og vindretningen (fra vest-sydvest gætter jeg).
    Dette med at en moderne traktor ikke bare kan trækkes igang, – og samme for biler mv. – gør mig mere og mere bekymret. Jeg har arbejdet med IT og jeg kan sagtens se fordelene, men dette med større og større afhængighed af en kompliceret teknik, det er ikke sundt. Mit håb er, at man finder ud af softwareløsninger, som tåler at man klarer problemer på en anden og lettere måde end ved at gå ind og kontrollere styresystemet.

    Men NEJ jeg vil ikke tilbage til Ferguson eller okseforspand, og heller ikke til VW anno 1960, 8 km/literen osv.

    Svar
    1. Donald

      Forresten kiggede jeg tilbage (jeg var gået glip af en del indlæg her) og læste om fældning af 67 år gamle bøge ved løkken til gård nr. 3, bøge så store, at kranen var lige ved at få problemer. Det er noget af en kunst at styre sådan et monstrum, og det larmer, det er farligt, men jeg vil ikke ønske mig tilbage til en tid, hvor tingene gik i et tempo, så man kunne forstå det. Jeg vil aldrig glemme den skovarbejder ved Vestkysten (det kan have været ved Varde eller Nørre Nebel) som forarget sagde til os Københavnere, som kom i en folkeskole-lærer VW at hvis vi syntes det var så smukt i skoven, så skulle vi komme ud til hans skov og blive skovarbejdere!

      Men også her håber jeg at nye maskiner efter nogle generationer vil finde en udformning, så de er robuste og samtidig økonomiske.

      Svar
      1. natural2222 Post author

        Udviklingen fortsætter. Problemet er lidt, at ingen udvikler, så de gør servicefolkene overflødige. Man saver jo ikke den gren over man selv sidder på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s