Nu troede jeg lige…

… at vi skulle have en ordentlig skylle. Her for en time siden var himlen dækket af mørke skyer, og der faldt enkelte store dråber. Lige opskriften på en ordentlig byge; men det hele gik i sig selv igen.
Den varslede regn er kørt uden om os.
Men vi skal ikke klage. Der er stadig vand i jorden fra de 60 mm først på måneden og fordampningen er begrænset med temperaturer omkring 20 grader og en høj luftfugtighed.

Jeg er i aftes vendt hjem fra en tur i Holland med frøfirmaet.
Dernede var der tørke!
40 mm sammenlagt for maj og juni. Sol fra en skyfri himmel, 30-32 grader og frisk vind. Så går det stærkt!
Det kniber for kameraet at tage højde for det stærke lys; men revnerne i jorden er vist tydelige alligevel.


De steder hvor man ikke, som her, kan hæve vandstanden i kanalerne,

og presse kanalvandet retur i drænssystemerne

visner afgrøderne ned.

Holland har et anderledes syn på landbrug end her i DK, og det -sammen med et normalt godt klima for mange afgrøder- giver et andet afgrødevalg og et anderledes mod blandt landmændene til at vove sig ud i spændende investeringer.

Kunne det friste med en oversavet traktor med dobbelt rækkekultivator ?

Eller en flot mellemafgrøde efter tidlige kartofler?

Juridisk er vi i DK bundet af snævre muligheder for valg i efterafgrøder, hvor man i Tyskland og Holland har bedre valgmuligheder, som kan give et dybt udviklet rodnet til gavn for jordstruktur og næringsoptagelse.

Holland er stadig et velstriglet og effektivt land, hvor der dyrkes helt til kanten. (Dette billede dog taget for at vise, hvor meget pollen blomsterparcellerne har afgivet og efterladt på vandoverfladen):

-og det giver tilsvarende huse og haver, som her hos en af vore besøgsværter, hvor stuehuset var fra 26 år ældre end vores -grundhuset er årgang 1677.

Reklamer

6 thoughts on “Nu troede jeg lige…

  1. Ellen

    340 år gammel og ser stadig hamrende godt ud! Hollænderne kan andet end dyrke intensivt – de kan også en hel masse med huse. Alting er altid pænt, rent og velholdt i Holland, er min erfaring.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Sådan ser jeg det også. Der er ingen tvivl, når man passerer grænsen til Belgien: Det hele roder lidt mere og markerne er ikke så velholdte.

      Svar
  2. Jørgen

    Der har naturligvis altid været naturlige variationer, men det er som om udsvingene øges i disse tider. Det må give anledning til en række overvejelser for landmanden, antager jeg – både her og i Holland

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Jeg kan ikke helt blive klog på det.
      Måske er det blot de naturlige udsving. 1959, 1975, 1976 og 1992 var det værste tørkeår her på egnen i min levetid.

      Svar
  3. Donald

    Jeg har også undret mig over, hvor uregelmæssigt nedbørsmønsteret er, og iøvrigt sagde DMI i går og forgårs at det var vanskeligt – umuligt – at forudsige nedbøren i de kommende dage. Først på ugen var der varslet meget nedbør, tirsdag var det aflyst en overgang, og så kom det igen, – nu varsles varme i dag og nedbør hele fredagen her i området. Det trænger vi også til – eller i hvert fald, så vil det være rigtig rart.

    Jeg har stor kærlighed til Holland, desværre er det nu 30 år siden sidst. Bilen kører fint, så hvis kroppen vil, så er det oplagt at tage en tur. Jeg vil gerne se de gamle inddæmmede områder – billedet af det flade land med det gamle hus er jo vidunderligt smukt, men også, hvordan man vedligeholder digerne, og jeg vil gerne se de nyeste inddæmmede områder (de er efterhånden også halvgamle).

    Billedet af den tørre jord gør helt ondt. Jeg har også oplevet revnet jord her, men det er sjældent det varer så længe, at planterne (både i haver og på mark) går ud, visner helt hen.

    Billedet af de lange rødder er virkelig instruktivt!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s