Høsten startet.

I forgårs fik vi høstet 1.års-rødsvinglen. Rødsvingel ligger normalt til frøhøst i 2-3 år, og det er, som i år, næsten altid 1.års-markerne, som modner først.

2.års-markerne er nok klar tirsdag, så hvis blot vejrudsigten holder, skulle det være muligt at have rødsvinglen i hus midt i næste uge.

1.års-marken ser ud til at have givet et fornuftigt udbytte; men det er med frø umuligt at give et kvalificeret bud på avlen inden frøfirmaet har haft frøet igennem rensemaskinerne.

Der er et utal af parametre, som påvirker det endelige resultat.
Renseprocent, eventuelt indhold urenheder generelt, af kvikgræsfrø, af væselhalefrø, af skræppefrø, af rapgræsfrø.

Endelig er der spireprocenten.
Den kan sænkes, hvis frøet høstes for tidligt, så de enkelte frø ikke er hårde nok til at undgå beskadigelse ved høstprocessen. Bliver frøet ikke øjeblikkeligt nedkølet efter at det er lagt på lager og efterfølgende nedtørret, går spireevnen også fløjten.

Faldgruber er der nok af, og frø uden spireevne er værdiløst.
Frøavl skal man slå sig på, når hestevæddeløb og poker ikke længere rækker i forhold til ens ludomani.

 

Spireevne eller ej.
Er der noget, som kan spire, er det stokroser. De kommer som græs overalt  hvor hakkejernet har holdt sig væk for en stund.

Stokroserne blomster nu for fuldt blus. Der er udviklet et væld af farver siden jeg fik et par enkelte selvsåede små planter fra naboen for efterhånden mange år siden. De viste sig at blive dybrøde grænsende til sort. Biernes krydsbestøvning fra nær og fjern har siden givet et væld af røde nuancer. Men min favorit er stadig de helt mørke.

Reklamer

4 thoughts on “Høsten startet.

  1. Ellen

    Jeg nyder den mørke stokrose, jeg har fået frø af, og ja, spireevnen er stor – heldigvis passer stokroser godt til et stråtækt hus.
    Væselhale havde jeg aldrig hørt om før, men efter en billedgoogling kunne jeg godt se, at jeg kender væksten – har bare kaldt den ‘græs’, men ved naturligvis godt, at der er mange græsser.
    Der er også vældig travlt med frøhøsten hele vejen rundt om os. I hvert fald på tre sider … mod øst ser vi ikke så mange mejetærskere 😉

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Nej, søgræs kræver ikke mejetærsker.
    Det djævelske ved væselhale er, at dens frø ligner rødsvinglens både med hensyn til størrelse, vægtfylde og udseende. Kun statsfrøkontrollens ekspertøjne kan se forskel.
    Samtidig tåler de to arter de samme kemikalier, så den kan ikke sprøjtes væk, hvis den først dukker op.

    Svar
  3. Donald

    Jeg kan godt lide og kan godt forstå bemærkningen om at man skal slå sig på frøavl, hvis heste og poker ikke rækker, – men omvendt har jeg en fornemmelse af at den, som forstår sandsynlighederne og regner som i terningsspil (Yatze fx.) vil kunne gamble uden at sætte fundamentet over styr, og uden at sælge huset, bilen og hvad man nu ellers har hørt at uforsigtige ludomaner kan finde på.

    Jeg havde engang en bekendt, som havde været frø-sorterer i et frøfirma, Ohlsens Enke, og det var hårdt arbejde. Jeg håber at det er et område, man kan automatisere med billedgenkendelse, således at man får bedre og sikrere resultater og ikke ødelægger folks arbejde. Jeg behøver ikke at tilføje, at der stadig bør være job til de svageste i samfundet. Det er min ønskedrøm efter at jeg har set hvor meget det betyder for et menneske.

    Svar
  4. natural2222 Post author

    Helt så risikobetonet som jeg beskrev det er rødsvingel nu heller ikke. For det første sår ingen hele deres gård til med græsfrø og for det andet er der, som du skriver, mange ting erfaring og viden giver en nedsat risiko på.
    Jeg husker godt frøfirmaet Ohlsens Enke. Der var faktisk en af mig, som i starten af 80-erne var konsulent i firmaet. Det var mest havefrø, de arbejdede med.

    Dette med at bevare arbejdspladser og samtidig overføre tunge og ensformige funktioner til maskinerne er en svær øvelse, som jeg ikke lige har løsningen på.
    Farve- og formgenkendelse er en anvendt teknik i frøbranchen. Det koster nu ikke mange job, men giver mulighed for at sortere højværdi-frøarter som f.eks. spinat bedre op.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s