Vejret bestemmer.

Somme tider kan ens bønner blive efterkommet i rigelig grad.
I starten af juni var det meget tørt i markerne i Polen; men den situation er vendt efter at vi har fået mere end 250 mm siden midten af juni.

Afgrøderne står generelt godt. En enkelt hvedesort, Julius, er stærkt angrebet af aksfusarium; men det generelle billede er positivt for hveden.
Rapsen er også ud til at have klaret sig uden om de værste sygdoms- og skadedyrsangreb og har, ligesom her i DK, en god uges tid tilbage inden den er høstklar.
Både raps og hvede har klaret regnen uden at gå i leje.

Smertensbarnet er rødsvinglen.
Den megen regn i form af hårde byger har tvunget den ned, og græsset er begyndt at gro igennem. Det bliver særdeles krævende at få den afgrøde i hus.

Hvis vi holder os til den gamle tabel med at der skal gå 42 dage fra bestøvning til høst, ville den skulle høstes d. 27 juli. Vejrudsigten lover imidlertid mere regn i løbet af ugen, så der skal tænkes kreativt; men noget skal der gøres inden mejetærskning.


Skårlægning? Nedvisning? Vi får at se. Vejret bestemmer. I regnvejr kan ingen høste alligevel.

Vi tog hen på Museumskroen i Koszalin for at trøstespise. Her er de uhørt billige bøffer store, røde og møre.
-Og udsigten pænere end gennemgroet græsfrø:

Reklamer

4 thoughts on “Vejret bestemmer.

  1. Ellen

    Godt, at man kan trøstespise i så dejlige omgivelser. Lige nu ser det ikke ud til, at der kan høstes i overmorgen, men det kan selvfølgelig være anderledes i Polen.

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Der har ikke været en eneste høsttime siden vi var dernede, så jeg har anbefalet dem alle at fortsætte med trøstespisningen. Der er faldet 24 mm siden vi forlod polen lørdag, og der er mere på vej.

    Svar
  3. Donald

    Det er interessant med rødsvingel at førsteårsplanterne modnes først. Jeg synes at rødsvingelens aks ser meget forskellige ud fra billede til billede, jeg kan finde på nettet. I skov eller i haven vil et stykke med rødsvingel, der sætter frø, se meget smukt mens det endnu ikke er modent, idet aksene danner en slags rød tåge. Det finder jeg ikke på billederne i wikipedia eller med en google-søgning. Nå men pyt – jeg har lært noget nyt. 🙂

    Ja det er smukt med den stokrose, som villigt gror! Det er ikke lykkedes for mig med stokroser, men familien har nogle stykker så jeg prøver med en aflægger igen næste år.

    Svar
  4. natural2222 Post author

    Rødsvingel er en meget smuk græsart. H.C.Andersen-golfbanen har brugt rødsvingel i nogle uslåede øer, hvor græsset bølger som et hav med skiftende farver hen over sommeren.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s