En uge på stand-by.

Vandrende lavtryk. En uge uden 24 timers sammenhængende tørvejr.
Helt ens vejrforhold her og i det polske.
Herhjemme fik vi heldigvis rødsvinglen i hus; men i Polen ligger afgrøden stadig uhøstet.
Jeg ved godt, at det i vore dages new-speak kaldes udfordringer og opgaver; men jeg vil nu tillade mig at kalde den uhøstede rødsvingel et problem. Den kommende uges vejr afgør om problemet kan løses.

Herhjemme er jeg så heldig, at ingen afgrøder reelt er klar til høst. Rapsen vil tidligst være høstklar sidst på ugen og vi skal et stykke ind i næste uge før vårbyggen kan forventes klar.

Det bliver sen høst i år; men det er endnu langt fra rekorden i 1987. Dengang startede vi vinterrapshøsten d. 17. august og vinterhvedehøsten d. 2. september.
En tør og varm august kan rette op på meget. Al raps og korn står op, og det er det væsentlige. Havde vi haft lejesæd havde det været helt anderledes problematisk med den megen fugt.

Lavtrykkene giver, trods alt, nogle flotte solopgange og -nedgange, når et sådant melder sin ankomst medens solen står lavt.

Man kan jo lige så godt nyde hvad nydes kan, og vi har trods alt kun fået en brøkdel af den nedbør, som andre er blevet belemret med.
Lidt goder er der dog ved at bebo Danmarks næsttørreste plet.

Reklamer

2 thoughts on “En uge på stand-by.

  1. Donald

    Jeg kan meget tydeligt huske 1987 fordi det var efter den første vinter, vi havde boet her. Første maj 1987 lå der 10-15 cm. sne på landevejen ved Allerød, men på hjemturde var sneen smeltet. Men høsten i et år omkring 2006 mener jeg var endnu senere; det jeg husker er lidt underligt; de sidste marker blev høstet sidst i oktober og så sent som først i november. Jeg skrev ikke den slags op dengang, så jeg er ikke sikker på om det var sidst i september, først i oktober eller senere – men navnet november sidder altså fast i erindringen.

    Det kan godt være, at det år (2005 6 eller 7) alligevel var et år, hvor høsten begyndte tidligt; men den måtte stoppes pga vejret i september. En kollega havde en rugmark, som fik lov at ligge i lang tid efter modning, men alligevel gav den pænt, da den endelig var høstet, fortalte han senere. Med ældre metoder ville den have været umulig – jo måske kunne man høste med le, det har jeg ikke forstand på, men det lå jo ned og der var begyndt at vokse andre ting op igennem.

    Svar
  2. natural2222 Post author

    Jeg husker ikke lige nogle af årene som specielt sene for vores vedkommende; men der var et år, hvor Nordsjælland fik regn ustandseligt i høsten, medens vi kørte rundt og høstede i solskin.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s