Midlertidigt stop.

Høsten går bedre end vejrudsigterne. Vi var lovet skybrud i forgårs; men vi slap med let regn i nogle minutter.
Nok til at stoppe høsten kl. 22, men vi blev færdige med Jerstrupmarken, og det var målet den dag.
Dagen i går nåede også at blive en pæn høstdag; men vejrudsigten for i dag lovede regn kl. 17, og det kom til at passe præcist.
I skrivende stund, kl. 19, er der faldet 13 mm, så nu er der mindst høstpause frem til lørdag.

Udbytterne har indtil videre været rigtig gode.
Vårbyggen er færdighøstet og -leveret med rigtig tilfredsstillende udbytte. Den overholdt samtidig kvalitetskravene til maltbyg, og det er væsentligt i år, da maltbygprisen ligger 23 procent over foderbygprisen.

Indtil videre er hvedehøsten også gået over al forventning. Vandprocenten er lidt for høj; men vi har dog kunnet holde den under 18 procent.
Vi er ca. halvt igennem hveden, og vi har den første skuffelse til gode.
Al hveden er indtil i dag, hvor vi har lagt hvede ind, hvor græsfrøet lå indtil det blev læsset på biler i går, leveret direkte på foderstoffen.

6 tanker om “Midlertidigt stop.

  1. Jørgen

    Vejrudsigterne er ikke altid lette at forstå – men det er godt at høre at høsten går rimeligt planmæssigt og at kvaliteten er i top. Bruges maltbyg af bryggerierne? Betyder den gode pris at øllerne stiger i pris?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Maltbygprisen er stort set betydningsløs for ølprisen.
      Der går ca. 30 gram maltbyg til en pilsner, så hvis maltbyggen stiger 20 øre pr. kilo, hvilket er meget, vil ølprisen blive påvirket med 0,6 øre.

      Svar
  2. Ellen

    Tillykke med malt-kvalificeringen!
    Vi så masser af store bjerge af byg ligge uden for DLG i dag; virkelig mange, mange tons – og kort tid efter begyndte det at regne. Det er da godt, at bønderne får målt vandprocent ved ankomst … så er regnen og fugten ved kornaftagerens problem?

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Er kornet afleveret, er det prøven ved brovægten, der tæller.
    Firmaets vejrmæssige fejlvurderinger hæfter de heldigvis selv for.

    Svar
  4. Donald

    Jeg håber da virkelig ikke der skal komme overraskelser.
    Men lige nu overrasker det mig at man har sat høsten her på stand-by i 4 dage. Håber det tørrer op i dag, der er kun varslet måske en halv millimeter her. Men jeg tror at kornet har været lige på grænsen til at det kunne betale sig at gå igang. Så hellere vente og satse på en tør periode, det er mit gæt til hvorfor landmanden her overfor (et fugtigt område med vandhuller) har ventet med at høste.

    Det er herligt, at den byg blev god nok til maltbyg.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s