Halm.

Jeg sælger normalt ikke halm, men snitter og nedpløjer den, da jeg ikke mener, at halmprisen står mål med næringsstofbortførslen og halmens gavnlige effekt på jordstrukturen.

I nogle marker er det dog nødvendigt at fjerne halmen.
Det drejer sig om de stykker, hvor der er udlæg af græs eller kløver.
Bliver halmen snittet ud over de spæde planter i bunden af marken, vil de være i overhængende risiko for at blive kvalt. Der skal lys ned til dem og det helst hurtigst muligt efter høst.

I år er der udlæg af rødsvingel i Dyrlægemarken og i Damhave. I Dyrlægemarken nåede presserne at blive færdige inden regnen; men i Damhave ligger halmen stadig i rimler.
Om et par dage skulle det blive mindre regnfuldt, og så må vi se at få halmen bjærget og håbe på, at græsplanterne ikke er blevet skadet alt for voldsomt af at have været uden lys i en uges tid eller mere.

Bortset fra skaderne på udlægget er det faktisk en fordel, at halm til kraftværker får en del regn før presning. Derved udvaskes nemlig en del plantenæringsstoffer til gavn for både jorden og kraftværket.
De udvaskede næringsstoffer, primært kalium, kan genanvendes af næste års afgrøder og kraftværket slipper for en del af den besværlige aske.

Det er ikke småting og småpenge, det drejer sig om:

Hvedehalm indeholder, i procent af tørstof ca.:

Fosfor 0,09
Kalium 1,5
Tørstofprocenten sættes til 85.

Fosfor 2
Kalium 14
Andre 2
Ialt 17-18 øre pr. kg halm. Der er naturligvis en betydelig usikkerhed på gødningsprisen, idet den er meget svingende.
Ovenstående er den rene gødningspris. Der er ikke regnet med værdi af en eventuel øget kulstofindlejring i jorden eller en strukturforbedrende effekt af halmnedmuldning.

Som det ses er kalium den store faktor, og den del kan udvaskes ved regn.

Et forsøg i 1993 viste, at en byghalm efter 20 mm. regn i starten af september havde et kaliumindhold på 1,18 procent af tørstoffet. ca. to uger senere efter yderligere 80 mm. nedbør var kaliumindholdet nede på 0,17 procent.

Så lidt kan man da få ud af regnen, når der ikke rigtig er andet at bruge en nedbørsperiode til her midt i høsten.

8 tanker om “Halm.

  1. Jørgen

    Det er interessant at høre om alle disse faktorer og forhold der indvirker på hinanden og på alt muligt andet. Det er jo en enorm viden landmanden skal have for at arbejdet kan lønne sig bedst muligt.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er nok som i de fleste andre fag: Rebet strammes og man skal tage hensyn til stadig flere faktorer for at opnå et positivt driftsresultat.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg tænkte det samme som Jørgen – du ved 100 gange mere end min far nogensinde lærte – og det er altså ikke sagt for at forklejne min far, for for ham var den viden han havde, nok, mens han drev landbrug. Den ville ikke have været nok i dag.

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Den kommende generation vil opleves på samme måde om føje år.
    De har hele robotteknologien lige om hjørnet. Den vil revolutionere i hidtil uset omfang.

    Svar
  4. Donald

    Altså – det er en fornøjelse at læse dine indlæg, og meget lærerigt!
    Der er jo store forskelle på tallene for gødningsstoffer, som er meget sigende.

    Svar
  5. Donald

    Jeg tror også at robot-teknologi (intelligent styring af elektriske arme mv.) vil ændre på fremstillingsmetoder, men de største problemer ligger i distribution og design, så man ikke støder på problemer med hundredetusinder af forskellige reservedele og ting, det ikke kan betale sig at reparere, – så skal genanvendelse eller skrotning være “kreativ”, så man får mest muligt ud af det.

    Min onkel var en stærk mand og svingede sække for grovvareselskaber på Lolland, i dag vil man kunne bruge en “robot” til at stakke på paller og måske også til at tage sække væk fra en palle og lægge dem hvor de nu skal hen, – men hvis vi skal længere i retning af “selvkørende biler/sprøjtning/mejetærskere” – GPS-styrede, – så vil det kræve en ændring af størrelser og landbrugsarealer, – eller hvad? Måske vil sådanne maskiner efter nogle år blive billigere, det afhænger af andre politiske forhold.

    Svar
  6. natural2222 Indlæggets forfatter

    Nogle marker er allerede taget ud af drift grundet deres lidenhed og antallet af skæve hjørner og kroge. Den udvikling vil sikkert fortsætte.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s