Gennem mit arbejde i vandløbslauget har jeg siddet i Vandrådet for Odense Fjord i det sidste halve års tid.
Det har været en rystende og opslidende opgave at sidde og forsvare noget så simpelt som nødvendigheden af, at gravede kanaler og afløb i det flade landskab bibeholdes og vedligeholdes, så det fremover også er muligt have huse friholdt af oversvømmelser og et vejnet, som også fungerer i regnvejrsperioder.
Vejen rundt for at samle fotodokumentation har dog heldigvis også givet lidt pudsige oplevelser med, for det er lidt kedeligt med stribevis af fotos af disse dybt nedgravede afvandingskanaler, som påstås ikke at være kunstige og derfor på sigt skal fyldes for at søge at nå miljømål, som reelt er uopnåelige i flade landskaber.
Noget af det mere pudsige på vejen var dette smukt konstruerede lokum, som har overlevet trods årtiers overflødighed.
Resten af bygningsmassen til denne nedlagte gård var under nedrivning, så dette lille “bindingsværkssvendestykke” går nok samme vej.
Det har været en kold fornøjelse vinterdage. Intet under at man i stedet valgte at sætte sig nede bagved køerne når det blev koldt.
Kostalden blev i ældre tider ikke blot søgt for at besørge.
En af mine naboer er vokset op på et af husmandsstederne på Uggerslev Hede og kan berette, at de vinterdage engang blev budt på aftenkaffe hos naboen og drak kaffen – primært lavet af kaffetilsætning naturligvis – foran køerne i stalden.
Der var dejligt varmt. Der var ikke råd til opvarmning i stuehuset.
Hvilke velstandsforbedringer på blot 60-70 år!
Naturjournal 
Kunne du ikke foreslå, at det skønne lille hus blev overflyttet til frilandsmuseet? Det er da virkelig værd at bevare.
Men kaffe i kostalden … må have været en lidt blandet fornøjelse, trods alt, også selv om man var vant til lugten.
Tjah, det er nok allerede revet ned. Der var gang i maskinerne, da jeg var der for et par uger siden.
Det er som om der lægges vægt på at lade god viden og erfaring gå tabt, og det forekommer mærkværdigt at folk i et sådant højtideligt Rås ikke kan indse det. Rådet må på udflugt en dag efter megen regn så man kan se hvad der sker med ikke-drænede områder eller hvor rørføringerne ikke er vedligeholdt.
Det er ikke så længe siden det var anderledes – med bindingsværkslokum og kaffe i kostalden.
Ak,, selvsyn er ikke nok, når religiøsitetens skygklapper er på.
Ak, selvsyn er ikke nok, når religiøsitetens skyggeklapper er på.
Jeg kender så lidt til tiden før 1960 – og endda dårligt nok til den tid når man skal se det hele på landsplan. Det havde jeg nogen fornøjelse af når jeg mødtes med min gode ven Frank, der var vokset op på Vestsjælland. I København nåede jeg at få et lille indtryk af de lejligheder, som tiltrak de unge landarbejderfamilier, hvor manden fik arbejde på jernstøberier (der lå mange spredt ud over København og Frederiksberg) og skibsværfterne, tømmerhandeler og fabrikker af alle slags. Allerede i 60’erne begyndte huse med banker, forsikringsselskaber og computergiganter at tegne sig i bybilledet. (Magtforskydning så det batter).
Vandløb og afvandingskanaler respekteres heller ikke her. Jeg gad vide, hvorfor man ikke ser det. Men det er vel fordi uddannelse ikke er nok til at lære folk at se selv.
Det er sande ord. Uddannelse giver ikke i sig selv den brede indsigt. Undertiden nærmere tværtimod.