Oldenøkonomi.

Årets store mængder af agern og bog giver anledning til endnu en omgang grublerier i forhold til tidligere tiders udnyttelse af denne naturens overflod.
Denne morgen ryster den hårde kuling de sidste bog og agern ned, og så er der guf for skovduer og markmus.
Engang var oldenår lig velstand og sul.

Agern indeholder stoffet tannin som smager bittert for mennesker og bog har et indhold af blåsyre, som gør, at mennesker ikke bør indtage større mængder.
Kommer olden derimod igennem svin kan de fedtrige frø udnyttes i stor skala.
Olden var den helt afgørende værdifaktor i skoven før landboreformerne og en skovs værdi blev opgjort i ”Antal fulde (Fuldvoksne) svins olden”.
Der skulle –alt efter landsdel- mellem 16 og 24 svins olden til en tønde hartkorn i skoven.
I oldenår giver frøbevoksningerne af eg på godset Bregentved i vore dage ca. 5 tons frø pr. hektar. Der er intet der tyder på, at tidligere tiders oldenskove har givet et ringere udbytte. At maksimere oldenproduktionen har været en del af at passe på godsets værdier.
At oldenår har vekslet med sprængolden (År stort set uden olden) har man næppe kunnet påvirke, og det har sikkert været produktionens svøbe, for hvad har man haft at fodre de stakkes svin med, når kornudbytteren lå fra 2 til 5 fold?
Hvor der var fiskeri nær landsbyen, blev svinene fodret med fiskeaffald. Det har nok været nødvendigt med en rum tid i skoven for at få fiskesmagen ud af det flæsk.

Det er ca. oldenår hvert 5. år, så 5 tons agern pr. hektar svarer til i gennemsnit 1 tons pr. hektar, eller efter datidens måleenhed, 6 fold. Olden skulle en tur igennem grisen først, og det kostede energitab. Modsat indeholder olden ca. 30 procent mere energi end korn.

6 fold var formidabelt udbytte, når man husker, at indsatsen for at få 2-5 fold korn bl.a. var, at 1/3 af landet lå hen med fodergræs til de heste som krævedes for at pløje og harve markerne.
Var skoven først etableret stod den i århundreder, når blot man passede lidt på den og ikke udtog for meget tømmer.

Dette sidste kneb det noget med, og mange skove blev fra omkring år 1500 og frem til slutningen af 1700-årene stadig ringere oldenproducenter. Man kan se af regnskaberne, at der over tid blev stadig færre svin sat på olden.
Det var dog enorme antal, som var udgangspunktet. I 1630 blev der på Sydals udsat 18.000 oldensvin i et normalt oldenår.
Hvor meget skovene forringedes ses af opgørelser fra Hørsholms skove, hvor der i 1680 var 5000 oldensvin, 2600 i 1737 og i 1758 kun 600 svin.
I Vestjylland var skovene efterhånden helt væk, og man drev svin den lange vej på tværs af Jylland for at få dem på olden.

Helt frem til og med 1. verdenskrig blev der sat svin på olden, og i nyere tid er svin i skoven anvendt til foryngelse af bøgeskov. Svinene får nemlig aldrig fat i alle frøene, når de roder skovbunden igennem, og så de overlevende frø klar i optimal spiredybde.

5 tanker om “Oldenøkonomi.

    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Tak. Det er et spændende emne at søge ned i.
      Det er som om det som prof. virkende forstkandidat ikke var (og måske endda er) “fint” at vide noget om denne anvendelse af skoven. Nutidens skovdrift går stadig stort set udelukkende ud på at lave rette og knastfrie stammer og fine grusede skovstier med firkantede farvede vejviser-egestolper.

      Svar
  1. Ellen

    Vældig interessant – tak for dette indlæg. Som altid ved du så dejligt meget om tingene. Jeg vidste bare, at man satte svin ud i skovene, så de kunne spise olden – det var, hvad min skoleundervisning kunne drive det til …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er spændende med de grise.
      Baggrunden for vor tids store produktion tilskrives andelsslagterierne fra ca. 1880 og frem; men baggrunden skal nok søges væsentligt længere tilbage.
      De muslimske og jødiske trosretninger forbyder helt fornuftigt svinekød, da det fede kød under mellemøstlige temperaturer hurtigt bliver usundt at indtage.
      Vi havde galten Særimner i mytologien, som symboliserer grisen med evnen til at udnytte skovens dengang tilsyneladende uudtømmelige spisekammer.

      Svar
  2. Donald

    Jeg siger som Jørgen, en fornøjelse. Man får jo et større og større perspektiv, man forstår mere af kulturen eller hvad skal man kalde det, måden, hvorpå man opretholdt en acceptabel levestandard med de metoder, man nu kendte.

    At der forsvandt så meget skov i 1630-1680 må hænge sammen med at kongerne byggede mere, både skibe og huse. Men det er jo mindre end en trediedel, der var tilbage efter 50 år. Man skal helst have det over et par år, hvis der er nogle sprængoldenår.

    Og Englænderne havde endda ikke taget flåden endnu – det gjorde de først i 1801.

    Jeg hørte Jan Krag Jacobsen fortælle om svinet i madlavningen, og bl.a. fortalte han om at man i Spanien havde lavet skove af korkeg, hvor der var langt mellem træerne, så svinene skulle løbe lidt mere, og på den måde fik man bedre skinke! Men jeg ved ikke om det er rigtigt.

    Modstanden mod svinekød har først og fremmest noget med hygiejne og trikiner at gøre.

    Kan man forestille sig at de spanske sortfodsgriseskinker netop har brug for tørt solskin for at blive tørre i en fart? Man salter vel også sådan nogle for at de skal holde sig?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s