Hektisk slutspurt.

Det har været en særpræget juletræssæson i år. Først og fremmest bør den huskes for at være våd.
Alle spor er kørt op og alle træer er båret ud til netmaskinen. Ikke noget med at slæbe 2-3 træer hen ad skovbunden, for så skifter træet øjeblikkeligt farve fra grøn til brun.

Samtidig er salget rykket. De seneste 10 dage har virkelig skubbet sæsonen i positiv retning, for det er tydeligt, at de store producenter har sendt medarbejderne tidligt hjem på juleferie.
Til de lave eksportpriser og med de vanskelige arbejdsforhold har få oparbejdet ekstratræer, og derfor har vi fået en del ekstra ordrer her sidst på sæsonen selv om jeg fra start har sat prisen, så vi ikke arbejder uden at få noget for det.
Det har faktisk været muligt at sælge pæne træer til en fornuftig pris her sidst på sæsonen. Om ikke andet er det godt for næste sæson.
De opkøbere, som forventede at få sidste levering af træer foræret, er blevet slemt skuffede.

Vi havde et par dage med barfrost i sidste uge, og det lykkedes at få lidt træer ud af stykket i Kirkemosen; men det var stadig blødt, og efter et par gennemkørsler var sporene helt kørt op.
Løglunden har vi slet ikke nærmet os i år. Til de træer har vi kun adgang ved at bruge et enkelt kørespor.
Der bliver en del store træer i Kirkemosen og Løglunden til næste sæson, hvis ikke begge stykker skal bruges til pyntegrønt i stedet.

6 tanker om “Hektisk slutspurt.

  1. Jørgen

    Det har de da vist godt af, de opkøbere, der forregnede sig – og endnu bedre er det, forstår jeg, godt at det var netop det signal årgang 2017 i juletræer sluttede med. Så kan de tænkes der tænkes anderledes til næste år. Jeg tænker stadig på hvilket ubehageligt arbejde det ville have været hvis du skulle have haft 18000 træer ud på landevejene.

    Svar
  2. Donald

    Den prisstrategi kan jeg godt lide. Men det vigtigste er egentlig det, du tidligere har beskrevet, at man ikke må satse alt på én hest.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ja, spil på flere heste og sørg for at der ikke er større kapital bundet, end at man kan komme væk fra investeringen igen uden skrammer.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s