Efterårsarbejde.

Ved oldermandsgildet d. 2. februar blev jeg mindet om, at jeg i efteråret havde lagt billet ind på knolde af en meget smuk dahlia.
Der så ud til at blive rigeligt med knolde til foråret, så nu kunne jeg begynde at glæde mig til dem.
Det er dejligt med foræringer, og det gælder især blomster. Vi har næsten udelukkende blomster i haven som vi har fået fra en række venner og bekendte, og det giver lejlighed til at sende en tanke til vedkommende når væksten nydes.
Nu kommer der en ny type dahlia til haven i løbet af få måneder.

For et 4 år siden fik  jeg -af en anden bekendt- hvad der lå i hans vinterkasse af små afknækkede stumper, som ellers ville være blevet smidt væk, og se hvilket skønt mix det udviklede sig til:

De knolde har vi heldigvis stadig, og jeg tror efterhånden, at vi har så meget styr på sneglebekæmpelsen, at der også næste år tør loves blomstrende dahliaer.

Påmindelsen om knoldene og en vejrudsigt med vedholdende frost i 5 dage bragte på mig den tanke, at der vist stadig var nogle få uopgravede dahliaknolde, så i går blev de gravet op, og de så ikke ud til at have lidt af den smule frost der til dato har været.
Det bliver helt spændende, hvad februar-opgravede knolde kan præstere. Er de ikke frostskadede, har de kun godt af at stå i jorden så længe som muligt.
I milde vintre har vi tidligere haft held med dahliaknolde, som kun blev dækket med et tykt lag blade og grangrene.

1. februar fik vi endelig gang i det som også skulle have været et efterårsarbejde: Pløjningen.
Vi nåede en halv snes hektar med tåleligt resultat, og så kom der 7 mm. regn, som naturligvis igen stoppede det hele.
Nu får vi at se, om vi kan få lidt vendt rundt, hvis vejrudsigtens nattefrost hen over ugen holder.

6 tanker om “Efterårsarbejde.

  1. Jørgen

    Ku’ være man skulle forsøge sig med et par dahlia-knolde i år. Smukt er det jo at se hvad de kan præstere.
    Efterårspløjningen synes at følge princippet ‘bedre sent end aldrig’.

    Svar
  2. Ellen

    Jeg ELsker dahlia, men det ved du jo … den bordeaux kaktusdahlia til venstre har jeg også – i hvert en slags, der ligner til forveksling.
    Jeg har også byttet lidt med naboen, men der er desværre snart ikke plads til flere i bedene. Så må jeg inddrage lidt mere græsplæne …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Vi har også lidt pladsmangel efterhånden og taler om at inddrage lidt af den tidligere hønsegård til de lidt mere voldsomme typer. Så kan vi lave gruppen med et vandretliggende net i ca. 60 cm. højde og derved begrænse problemet med at de ikke kan holde sig opretstående.

      Svar
  3. Donald

    Jorden er hård at gå på nu. Men hvor meget mere frost kan der komme inden traktoren får svært ved at trække igennem?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Kun ganske lidt. Vi kan i dag kun pløje, hvor der ikke har været kørt for meget, og hvor snittet halm og spirede spildkerner isolerer lidt. Vi må nok stoppe igen fra i morgen tidlig.
      Så går vi i hegn og juletræer.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s