Efter vinden.

Det har været en særdeles blæsende slutning på ugen. Tre dage med hård vind til kuling og mellem 1 og 6 graders frost. Det fryser stadig 5 grader denne morgen; men vinden har lagt sig og vejrudsigten melder tø i løbet af dagen.
Det har været hårde dage for fugl og sæd i dvale.

Mellemstesønnen og jeg var lørdag rundt for at fylde fodertønder. Der var ædt godt af hveden og der havde været megen aktivitet.
Et par agerhøns har slået sig ned i spidsen af grantrekanten ved Iglekæret. Dem har jeg ikke set tidligere, så vi er oppe på tre par lige i nærområdet.

To ravne fløj forbi og kort efter satte to havørne sig oppe på Kirkemarken efter at have givet os en sand opvisning i luftakrobatik. Det er første gang, at jeg har set ørnene lave kunster som minder om det ravnene kan udføre. Harerne flygter det bedste de har har lært, når sådan to kommer sejlende.

Tilbage i 1970-erne skrev jeg en dag i kladdehæftet, som dengang udgjorde min naturjournal, at jeg havde set en ravn. Det var en stor oplevelse. Nu er ravne et dagligdags syn.
Havørnebesøg er måske på samme ved at gå fra en særegen oplevelse til at være en del af hverdagens naturoplevelser.

Viberne var der også. En flok på ca. 20 fugle sad og skuttede sig på naboens vinterbyg. Der var ikke megen føde at hente dér, og det kan undre, at de overhovedet kan overleve med den adfærd; men forfrosne viber i de sidste vinterdage har været fast inventar så længe jeg husker tilbage.

Men de tror på, at foråret er lige om hjørnet -og det gør jeg også!

4 tanker om “Efter vinden.

  1. Donald

    Havørne! Flyvende døre! De er da ikke hverdagssyn – i hvert fald ikke på disse kanter. Jeg gad vide om der er mere fredeligt for ørne dér på Nordfyn, eller om det er mere tilfældigt, at de har slået sig ned dér.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Svært at sige, om ørnene har foretrukne lokaliteter. Vi har nok ikke så tæt bebyggelse og trafik som på din egn. Det kan godt have indflydelse.

      Svar
  2. Jørgen

    Lad blot foråret komme anstigende.
    Egentlig tror jeg ikke jeg har set en ravn. Er de udbredte over hele landet.
    Havørne har jeg set på Bognæs nogle gange.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s