Erantisduft.

I skyggen holdt jordoverfladen sig frosset hele dagen i går; men solen har magt nu, og hvor der samtidig var lidt læ, var det forår.
Der skal ikke meget til, førend forårsblomsterne byder sig til. Vores erantisflor foldede sig ud og hele haven duftede.

To af bistaderne i baghaven var aktive i går. Forsigtige flyveture; men et par enkelte bier nåede dog en tur i de lokkende erantisblomster.

Det tidlige forår er så afgjort den bedste tid i haven. Sulten efter farver og blomsterduft gør selv den mindste kontrast til det grå og visne synlig.

Isen på gadekæret skal dog have mere konstant varme for at forsvinde, så tamænderne må nok vente nogle dage endnu, inden de kan slippe ud af hundegården og få sig en ordentlig svømmetur.
At dømme efter adfærden varer det ikke længe, inden æglægningen begynder.
Her er de fra en lille kontrolleret springtur fra Guantanamo. Der ikke mange snegleæg tilbage i løvet når de har været forbi.

 

 

6 tanker om “Erantisduft.

  1. Jørgen

    Jeg bemærker også hvorledes erantis og krokus byder sig til så snart solen skinner på dem. Vi trænger vist alle til nogle forårsdage nu.

    Svar
  2. Ellen

    Det er en skam, at man ikke kan låne ænder …. jeg vil gerne have spist snegleæggene, men de ville alt for hurtigt få ødelagt min lille have.
    Er det dig selv, der passer bierne, eller har du en til at komme og ordne staderne?

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Jeg har endnu ikke hørt om låneænder; men til gengæld har jeg af og til lidt rigeligt med løse ender.
    Bierne har jeg Jens Bimand til at passe og pleje. Ja faktisk er både bierne og staderne hans ejendom; men jeg tér mig som var de mine.

    Svar
  4. Donald

    Hvor er det smukt! De har bredt og som du skrev engang, det er betalingen for ikke at luge !
    Jeg kan godt lide de ænder – og at de spiser snegleæg er en god ting.

    Svar
  5. natural2222 Indlæggets forfatter

    Så afgjort vores bedste haveblomstertid.
    Ænder, og i det hele taget fjerkræ, kan anbefales. De gør noget ved snegleplagen og der sker hele tiden noget i haven man kan nyde at se på.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s