Foråret så pludseligt kommer.

Eller springer vi helt foråret over i år?
For en uge siden lå her sne, i går var vi nær ved 20 grader og denne morgen er det 11 grader.

Jorden er stadig meget våd; men det tørrer naturligvis godt i overfladen. Vi startede med at forårspløje i går, og det gik egentlig ganske fornuftigt. Vi efterlader et par våde pletter som vi må tage os af senere; men det kan ikke nytte at lade nogle få kvadratmeter styre.

Hvis alt går efter planen starter vi i dag med at så hos en nabo. Jeg synes nu jorden er lidt fugtig hos ham stadigvæk; men han ønsker marken sået, og det bliver den.
Hvem ved? Måske gør han det eneste rigtige. Det vil tiden vise.

Der står jævnligt dådyr i granerne ved Iglekæret, og i forgårs var ingen undtagelse.
For en gangs skyld havde jeg kameraet med og for en gangs skyld kom der et tåleligt zoom-billede ud af indsatsen.

Lige så glad jeg var for mit gamle Lumix-kamera, lige så dårligt forliges jeg med mit Lumix 80 fra i fjor.
Det kan -efter instruktionsbogen at dømme- stort set alt undtagen at rede senge og slå på tromme, og det er nok selve problemet.
Der er 3-4 forskellige indstiller til solnedgangsbilleder; men ikke ét, som gengiver farverne korrekt.
Der er et utal af zoom- og forvalgsmuligheder; men jeg har ikke  fundet en ordentlig indstillingsmulighed, når det bare skal gå stærkt, fordi der er et et splitsekund inden motivet forsvinder i skoven eller hen over bakken.
Jeg kan tilsyneladende ikke -som ved det gamle kamera- få det til at vise dato og klokkeslæt i nederste hjørne uden at jeg skal have fat i hvert enkelt billede og efterbearbejde.
Elektronic World, hvor det er købt, har kun himmelvendte øje at bidrage med. De solgte mig varen, og så rækker deres evner ikke længere.

Jeg gad nok at vide, om der findes en fotohandler eller lignende, som kunne købes til at tæmme udyret. Så ville jeg love aldrig at røre andet en aftrækkeren på kameraet igen.
Gode venner bliver kameraet og jeg nok aldrig.

Nå undskyld; men nu har jeg da disse ovenstående linjer at vende tilbage til, når jeg en dag ikke længere kan huske, hvorfor herlighederne endte i kassen “Elektronik” på genbrugspladsen.

 

4 tanker om “Foråret så pludseligt kommer.

  1. Donald

    Det er store gevirer, flotte dyr. Jeg har ikke set rådyr så store – men ved synet af de to spørger jeg mig selv om det dyr, som engang for 20 år siden gik ud lige foran mig på en forholdsvis bred skovvej – fuldt udsyn til os begge – om det kan have været en rå-han fordi krondyrene kun findes i Dyrehaven (indhegnet). Men denneher store fyr, som hilste på mig og luntede videre, disse krondyr har typisk ikke flader på geviret hvis jeg husker rigtigt. – Det må lige slåes op – ja, rå-bukken har plader mellem gevirets ender. Det kan have været et krondyr: Udsatte og undslupne dyr fra farme har bevirket, at der nu også er bestande flere steder på Sjælland står der i flethåndbogen.

    Jeg tror at naboens satsning på såning nu er fornuftig ud fra tanken om en fugl i hånden er bedre end 10 på taget. Men på den anden side har jeg jo også lært at når der såes på det rigtige tidspunkt under gunstige forhold, så kommer spirerne lynhurtigt.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Fotoet viser DÅhjorte. RÅbukke er langt mindre.
      Der er en ret stor bestand af kronhjorte på Sjælland. I området ved Lammefjorden er der vist rigtig mange.

      Svar
  2. Ellen

    Du kan bare sige til, hvis du vil have en omgang Lumix-privatundervisning 🙂
    Nå, okay, så god er jeg altså heller ikke, men jeg er bestemt ikke utilfreds med mit TX80. Ved du godt, at du kan downloade en manual på dansk? Men sådan nogle gider du måske ikke læse?
    Mht. dyrene: Har du prøvet at bruge sportsfunktionen? Eller optage med burst? Her tager den et antal billeder lige efter hinanden.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s