Som i 1809

 

Det går stadig planmæssigt med forårssåningen, og jorden falder godt for harven (Det betyder, at harven efterlader jorden med en masse små knolde i modsætning til det rene pulver, som kan regne sammen eller knytnævestore knolde, hvor kernerne ikke kan spire.)

Det vinterpløjede får lige en let overkørsel med S-tandsharven inden rotorharven og det forårpløjede sås lige på furen.

Anderledes ser det ud, hvor et dræn er stoppet til.
I en hvedemark, hvor vi i forgårs fik planterødderne ud af en af hovedledningerne, synker vandet nu pænt; men det var også tiltrængt.

Oversvømmelsen nærmest ved stoppet er nu væk:

-Og næste oversvømmelse af 4 på stribe svinder. Vandet stod 24 timer før op til plastikposen til højre i billedet:


Man skulle egentlig tro, at vandet forsvandt først fra den højstliggende oversvømmelse bagest; men det er modsat.

Et billede af søgerenden (Hvor den åbnede drænsledning er dækket af en stålbue for at undgå, at eventuelt nedstyrtet jord stopper røret igen.) giver et godt billede af, hvad dræn betyder for farbarheden.

“Oversvømmelsen” er forskudt ca. 1 meter ned, og den fugtige, men ikke vandmættede, jord er nu tilgængelig for planterødder og jorden er nu farbar for folk, fæ og maskiner.

Om få dage kan vi erstatte de to drænsrør vi kom til at ødelægge ved søgningen, lukke hullet, og glæde os over en mark, som igen er dyrkbar.

-Men hvad gjorde man dog før drænrøret blev opfundet omkring 1848?

Man havde åbne afvandingskanaler, pløjede i højryggede agre og havde derudover store sumpede områder, som måske kunne give en smule hø sidst på sæsonen og i tilgift en ubeskrivelig myggeplage med malaria til følge.
På nedenstående kortudsnit fra 1809 ses de 4 oversvømmelser som permanente sumpområder vest og sydvest for “f” med blå blækfarve:

Vi er hele tiden kun et par nævefulde planterødder fra at blive sat 200 år tilbage.

Reklamer

4 thoughts on “Som i 1809

  1. Ellen

    Malaria? I Danmark/Norden? Seriøst?
    Men ja, de manglende dræn må have været et problem før i tiden, men man tænkte vel ikke videre over det, for sådan var det jo bare, og det kunne man ikke gøre noget ved.

    Svar
  2. Donald

    Når vi i folkeskolen i København i 1950’erne læste om børn og unge, som gravede grøfter om foråret, så var der ikke rigtig nogen, der vidste hvorfor man gjorde det. Det gik først op for mig da jeg så oversvømmede marker heromkring efter at være flyttet for 32 år siden. “Når vinteren rinder i grøft og i grav …”

    Tidligere havde Københavns Vandforsyning en webside med historien fra ca.1300 tallet om København-områdets vandløb og hvordan man allerede dengang begyndte at omlægge vandløbene.

    De historiske kort over området her (Vejby Maglemose, Maglemose Å, Holløse og Arresø) viser også rigtig mange afvandingskanaler. De frodige områder er de, der er mellem afvandingsgrøfterne – og det må jo hænge sammen eller hvad.

    Jeg havde hørt at der var typer af Malaria, som hærgede i Danmark og resten af Europa før i tiden – var det ikke AagePK som skrev om det?

    Svar
  3. natural2222 Post author

    En afvandingsgrøft eller et drænrør afvander 10 x drænsdybden til hver side.
    Malaria blev kaldt lollandsk feber, da den flade ø af generelt leret jord -helt lig det flade Nordfyn- var en stor mudderpøl og sump til glæde for myggene. Den seneste kendte epidemi var vist 1831 beskrevet af en praktiserende læge fra egnen.
    Det år døde 1,114 personer af “feberen” alene i det gamle Maribo Amt.
    Ved at google “Lollandsk feber” kommer beretningen fra lægen op som første link. Det er spændende og tankevækkende læsning.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s