Fladbundede pramme.

Der er tilsået med undtagelse af et par våde pletter, som ikke rigtig tæller med.
Det meste ender nok som blomster- eller vildtstriber.

I går fik vi gang i et dræn ved Futkæret, så nu vælter vandet ud af drænsslangen, og om få dage kan kan der køres igen.

Men det er en beskidt verden at arbejde i:


Drænvedligeholdelsen er desværre ikke lutter held i år. Den største af tilstopningerne har vi stadig ikke fået gang i, selvom vi har gravet og spulet og spulet og gravet.

Da vi startede arbejdet satte jeg en sten med en rapsstub i vandkanten. Som det ses har arbejdet indtil videre ikke givet noget resultat:

Vi har dog fundet rørerne. Vi kan ikke spule frem under oversvømmelsen, og jorden er endnu for våd til at kunne bære rendegraven; så vi må afvente.

Det er en rigtig gammel drænsledning, hvilket ses af, at drænsrøret er “fladbundet” i stedet for cirkulært.
Rørene er brændt, inden man havde den fornødne teknologi til ensartede runde rør, og derfor har de denne flade side, som røret har ligget på medens teglleret har været blødt.

Vi er antagelig mere end 125 år tilbage i tiden, så de har virkelig holdt godt, og det bedste ville være, om vi fik dem til virke igen, for de gamle rør virker som da de blev lagt en gang i sidste halvdel af 1800-årene.
-Når/hvis vi ellers kan komme ned og får repareret sammenstyrtningen eller hvad der nu gør det umuligt at spule under oversvømmelsen.

6 tanker om “Fladbundede pramme.

  1. Donald

    Jeg ser stenen og stubben og kan godt forstå ærgelsen.
    Hvis kommunen havde udstyret kunne man sende en sonde igennem og finde tilstopningerne.

    Jeg er bange for at vi kommer til at betale for en oprensning af dræn eller afløb for vores lille mose.

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Den lokale maskinstation har udstyret, og vi ved nøjagtigt, hvor langt spuleren kunne komme til; men derude er jorden for våd til at vi kan grave op, så vi må sikkert blot væbne os med tålmodighed.

    Svar
    1. Donald

      Åh ja, så forstår jeg endnu mere ærgelsen! Det er surt.

      Hvis man kommer så sent igang med et stykke jord, at vi er i midten af maj, hvad giver så bedst, vårbyg, eller hestebønner eller majs? Hvad har man af muligheder – nej jeg kan næsten ikke være bekendt at spørge. Nu skal jeg selv igang og lave lidt research.

      Svar
      1. natural2222 Indlæggets forfatter

        Majs ville nok være det bedste; men da vi ikke har majs inde i sædskiftet -ud over nogle vildtagre- vil det være for bøvlet. Vi vælger byggen og accepterer tabet.
        Boghvede ville også være en mulighed. Den SKAL sås sent. Men det er samme situation: Når vi ikke har andre stykker med boghvede, er det for omkostningstungt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s