Tæt på ideelt forårsvejr.

Bortset fra lidt morgenfrost i går morges kan planterne vist ikke forlange bedre vejr.
Vi fik sammenlagt 26 mm. regn d. 30. april og 1. maj, og siden har solen skinnet dagen lang.
Da regnen kom brat og kraftigt ved middagstid d. 30. april var vi i gang med at få kørt det sidste gylle, så det arbejde måtte færdiggøres i går.

Det er træls, at der ikke kan udvikles en billig metode til at skille gyllen i en vanddel som kunne genanvendes til f.eks. vask af stalden samt en koncentreret gødningsdel til markerne.
Det kunne spare megen kørsel og gene for omgivelserne; men det har vist lange udsigter.

Nede ved de gamle graner kommer dådyrene dagligt forbi vildtkameraet i varierende antal.
En af de faste besøgende er let genkendelig på sit særprægede gevir.
Ved en tilfældighed er den to gange med to dages mellemrum blevet fotograferet i en noget særegen positur:

Her d. 28. april:

Og igen d. 30. april:

Dådyrene er begyndt at tabe årets gevir, og snart er der kun vækstpunkterne tilbage mellem ørerne som hos den forreste på nedenstående:

Det nye gevir vokser frem hen over sommeren, og sidst på sommeren bliver basten fejet af.
På det tidspunkt kan dådyrene være hårde ved juletræerne; men daglige besøg i plantningerne med hunden når den tid kommer plejer dog at kunne begrænse deres lyst til længerevarende ophold indenfor hegnet.
På nuværende tidspunkt er det blot at nyde synet og lade dem hjælpe med at holde græsset nede i køresporene.

5 tanker om “Tæt på ideelt forårsvejr.

  1. Ellen

    Vejret ser virkelig godt ud hjemme i DK. Jeg kan dog blive lidt bekymret for det, jeg har sået i haven … det har jo stort set intet rodnet endnu og tåler derfor ikke ret meget tørke. Jeg havde ikke lige regnet med så godt vejr, da vi valgte ferietidspunktet.

    Svar
  2. Donald

    Jeg ved ikke om råerne er blevet mindre sky de sidste årtier, men det tror jeg.
    Da jeg havde støjet en halv timestid med motorplæneklipper og trak den hen langs den tætte thuja-hæk, havde jeg mindst af alt ventet, at der inde bag en syren, opimod naboens hundehegn, stod et rådyr – som hoppede ud foran mig og skyndte sig over til naboens værksted, og videre til stien, hvorfra der er frit “hop” til marker, hegn og vandhuller. Den var hurtig, selvfølgelig, og den var vel egentlig meget sikker på hvad den havde gang i. Naboens larmende hunde ville ikke gå til angreb på sådan et dyr, tror jeg og desuden var de spærret inde bag et hegn. Mon råen forstår det?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ofte vælger rådyr at forholde sig fuldstændig roligt i stedet for at flygte. Jeg synes også der er en klar tendens til, at hvis vi laver noget med f.eks. sav eller traktor er de mere ligeglade med os, end hvis vi blot kommer gående.

      Svar
      1. Donald

        Det som undrede mig mest var at det var om eftermiddagen, og op ad hegnet til naboen, som har to meget aktive (vrede) hunde, men de har jo nok været lukket inde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s