Storke og bier.

Hjemvendt fra det polske må det konstateres, at afgrøderne står ligeså godt dernede som herhjemme.
Der skal nok støde fortrædeligheder til senere; men det er tilladt at nyde nuet.

Her på bloggen bliver det foreløbig uden billeder, for kameraets linse satte sig uhjælpeligt fast; men man kan blot læse Jeppe Aakjærs “Storken” fra ende til anden. Så har man det polske bondelands stemning beskrevet, som det stadig kan opleves ude i landsbyerne for enden af de hullede grusveje.

https://kalliope.org/da/text/aakjaer2002051802

Jeg nåede ikke, som ellers planlagt, ud til Pjort denne gang. Han er ellers et besøg værd, og der er vist ikke lavet om på noget siden jeg skrev dette på bloggen:

http://farmer.smartlog.dk/—-og-knebrer-fra-reden-den-udslagne-dag–post279027
(Nå, det link kan jeg så ikke liiige få til at virke. Er nogen interesseret, bedes de google link-linien, så kommer blogindlægget op som første hit.)

Hans bror har fået lov at stille 5 af familiens mange bistader ved en af vores rapsmarker, og vi fik en lille snak om bier og deres død.
Hans forklaring på den påståede bidød i Danmark er enkel: Dårlig pasning og sydeuropæiske bidronninger.

I Polen bruges alle de kemikalier som bruges i Danmark og slet ikke så lidt mere til.
For de fleste biavlere i Danmark er bierne en hobby ved siden af et fuldtids job, og mange har over årene investeret i nye bidronninger fra syden, som giver større produktivitet, men ringere overvintringsevne.
I Polen er bierne tit hos mindre landbrug, som har en betydelig del af den lille indkomst fra honningsalget, så der gøres en stor indsats. Der bruges egne dronninger, for hvor skulle pengene til dronninge-indkøb komme fra?

Heller ikke i DK har alle problemer med bierne.
Ejeren af “mine” bifamilier i baghaven er også om sig og passer og plejer dem.
De overvintrede alle 6, to af familierne blev slået sammen for at give dem noget størrelse, og nu står der 5 sunde stærke bifamilier i baghaven takket være energisk indsats fra ejerens side.
-Men det er jo altid lettest at give garnet skylden, hvis ens strikketøj ikke helt ligner billedet på opskriften.

4 tanker om “Storke og bier.

  1. Donald

    Jeg prøver igen senere og ser, om jeg kan give et præcist link til “Storken knebrer fra reden den hele lange dag” – på mine opslag var det de forreste tankestreger, som gav problemer.

    Hvor er det godt at få en modvægt til bi-undergangshistorierne.

    Det har været fremme i debatten en enkelt gang eller to, at sprøjtning efter fornuftige regler er mindre skadeligt end faste grænser for alle. Men sådan som jeg har forstået det, er der også problemer med biernes helbred af andre grunde.

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Den stofgruppe som mistænkes for at skade bierne anvendes i DK kun til at pakke rapsfrøet ind i, så den spæde plante ikke ædes af rapsjordlopper. Midlet udsprøjtes ikke.

    Svar
  3. Ellen

    Men uanset hvem der måtte bære skylden, er de vilde bier truet, så vidt jeg ved. Jeg ved bare ikke, hvad man kan gøre ved det. Jeg planter/sår bivenlige planter i haven, men hvis ikke samtlige danske haveejere gør det, hjælper det nok ikke alverden …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Nu er det jo heldigvis (og undertiden desværre) sådan fat, at insekter har en stor opformeringsevne. Er de rette forhold til stede, kan få blive til millioner på kort tid.
      Marker og haver bliver i højere grad til at ligne monokulturer. Markerne er stort set kun hvede, raps, vårbyg og græs. Haverne er stort set græsplæner og fliser. Nogle blomster hist og her; men køkkenhaverne er næsten forsvundet.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s