Det usædvanligt tørre og varme vejr fortsætter.
Vi har passeret maj måneds gennemsnitlige antal solskinstimer selvom der er 10 dage tilbage -hvor vejrudsigten i øvrigt også melder sol.
Det ses på planternes udvikling.
I går, d. 20. maj, fandt jeg de første hvedeaks halvt gennemskredet:
Normalt er vi tilfredse, hvis vi kan finde hvedeplanter i dette stadie d. 28. maj. Aldrig har jeg fundet hvedeaks så tidligt.
Planterne stresser afsted, og det er næppe sundt. På sandpletterne sover hveden allerede fra midt på formiddagen, så vandet er brugt op i rodzonen.
Alt hvad vi kan gøre er at nyde det sommerlige vejr og så sikre, at planterne er godt beskyttet mod svampeangreb. Tørkestressede planter er et let offer for f.eks. meldug.
Vi var en tur ved vandet i går for at træne Ældstesønnens labradorhvalp.
Det er en vandhund! Den henter apportørbukken selv under vand.
Zini har et helt andet reserveret forhold til det våde element og overlader gerne opgaverne til hvalpen.
Efter sådan en vandgang med den kåde ungdom er det godt med en lur i eftermiddagssolen:
Det er et dejligt billede af Zini, der får sig en lur i solen!
Når du ikke er gået i panik over tørken, vil jeg forsøge heller ikke at gøre det. Men det er da helt usædvanligt at vi ikke har fået regn i ugevis.
Madame fra http://huskebloggen.blogspot.dk
Tørken bliver alvorlig, hvis vejrudsigten holder. Der er i store træk ikke vand på vej.
Ja nogle marker er langt fremme, men jeg er mest forbavset over at nogle stykker (ved Tågerup) som blev tilsået i sidste uge, er begyndt at spire; jorden er varierende, der er både ler og tørverester, men det stykke ser dog ensartet ud og havde ligget med rester på indtil forberedelse til såning.
Fantastisk at jorden har holdt så længe på vandet.
Det bliver nok heller ikke ved med at gå.
Jeg troede alle hunde var vandhunde, men det er så ikke tilfældet, kan jeg forstå.
Jeg ville ønske, at mit ukrudt gik ned med stress, men det ser det bestemt ikke ud til …
Ukrudtet klarer sig generelt længere end kulturplanterne.