Fuld gas på planterne.

Det blev til yderligere et par byger for to dage siden, så vi nu har fået 15 mm. i denne omgang.
Regnen frisker op og gør gavn; men den rækker desværre ikke langt med 28 grader og frisk vind døgnet rundt.
Det kan udvikle sig til en -på den ubehagelige måde- særdeles spændende vækstsæson.

Den første af rødsvingelmarkerne dræede i går. Det er særdeles tidligt. Normalt drær rødsvinglen omkring grundlovsdagen. Efter teorien skulle det give høst af græsfrøet allerede omkring d. 10. juli.

Vårbyggen er også presset langt foran i udvikling. Den vårbygmark, som vi startede såningen med d. 10. april er allerede nået til begyndende skridning, hvor toppen af aksenes stak kan ses tydeligt. Det plejer vi at kunne omkring 10. juni.

Rapsen er afblomstret og snart tager valmuerne føringen ud mod i vejkanten, hvor sneglene nåede at æde de spæde rapsplanter.
Jeg gjorde en dyd ud af nødvendigheden og rykkede sprøjtesporet en meter ind, så om kort tid bliver der et bælte af rødt langs vejkanten.

Bortset fra den truende tørke og den forcerede plantevækst er det en fornøjelse at gå en tur rundt om morgenen ved denne tid, nyde det hele og lade tankerne fare.

Vi lever i en tid, hvor der er nok af alt.
Vejgræsset står meterhøjt. Det bliver i løbet af få dage knust ned og bliver liggende uudnyttet.
Det var tidligere et værdistof for bylaugene og senere kommunerne, og blev udbudt til høslæt for højstbydende.
Der var dog uskrevne regler om vejgræsset. Gårdmænd bød ikke. Græsset var forbeholdt husmænd og folk med blot et lille jordlod til et får eller en ko.

De dage kommer forhåbentlig ikke igen; men der burde kunne udvikles metoder til, at vejgræsset blev udnyttet i biogasanlæg. Det ville naturligvis give en gasproduktion; men det ville også fjerne næringsstoffer fra vejrabatterne og derved give en mere varieret flora end det evindelige draphavre og rapgræs.

4 tanker om “Fuld gas på planterne.

  1. Ellen

    God ide, men hvis man høster græsset, tager man så ikke det meste af det med, som du gerne vil bevare i vejkanten? Eller vender det bare stærkt tilbage?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      De fleste arter vil skyde frem igen efter slåning; men den årlige fjernelse af næringsstoffer vil med tiden udpine jorden i vejkanten, og det vil give urterne en fordel frem for græsset.

      Svar
  2. Donald

    Der er et høslet-laug, som hjælper med naturpleje på nogle områder (lysninger) i Gribskov – og høet samles. Det er netop for at få en blomstereng ud af det.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s