Hvor er stærene i år?

Morellerne hænger i klaser omme i frugthaven og tørrer ind som rosiner. Normalt kan de knapt nå at blive modne inden stærene har været der.

I går var jeg i Kile Mose for at fjerne bjørneklo 2. gang. Nogle bjørneklo skyder igen efter at have været hugget ned med frontlæsseren, og så får de en tur mere.
Jeg tåler ikke at røre ved bjørneklo, og derfor foregår bekæmpelsen 100 procent maskinelt, og det er muligt i denne tørre sommer at køre, hvor det normalt er totalt bundløst.
I våde år må jeg leje en lille gravemaskine på bælter for at komme rundt, så lidt fordele er der dog ved tørken.

På vej hjem var jeg lidt på haverov.
Kajs Vognmands moreltræ står stadig selv om Kaj er død og borte og bygningerne på Flodemålet er revet ned. Det viser sig at være de herligste blodrøde moreller, som blot, i alle de år jeg husker tilbage, har været ædt af stære længe inden modenhed.

Tørken har tvunget stærene til andre områder. For et par uger siden fandt jeg ét af deres tilflugtssteder.
Vi var på besøg hos en bekendt, som er driftsleder et sted, hvor det er så fladt, at de kan vande afgrøderne ved at presse vand baglæns ind i drænssystemerne.

Hér stod de flotteste afgrøder på ren sandjord, og hestebønnerne nåede os til brystet med op til 20 bælge på hver plante modsat vore naboers knæhøje planter med 3-4 halvtomme bælge:

En sådan vækst kalder på insekterne, og larver af gammaugler var der en del af i de veludviklede hestebønner.

Disse fede larver er guf for stærene, så de fløj om os i tusindvis.

Sukker fra moreller er ikke nok til at holde en stær flyvende og visne afgrøder er ikke nok til insektlarver, så stærene søger hen, hvor væksten gør paletten af fødeemner er passende bred.

Reklamer

2 thoughts on “Hvor er stærene i år?

  1. Ellen

    Det er da godt, at de er her – stærene, altså, og at de ikke allerede er draget udenlands!
    Jeg har faktisk også undret mig over, at bærrene på fuglekirsebærtræet får lov til at modne i år – det er aldrig sket før.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Det er også ganske nyt for mig, at stærene helt er væk fra området; men samtidig er det meget logisk. Stære er gode flyvere, og flyver naturligvis hen, hvor der er føde af den nødvendige kvalitet at finde.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s