Landsbyens gadekær er efterhånden svundet ind til et par vandpytter og det indtørrede mudder slår store revner.
Indtørringen afslører, at kæret har en bestand af muslinger, som jeg går ud fra er af arten almindelig dammusling.
-Eller måske i al fald havde en bestand, for de muslinger jeg har fundet i det indtørrede mudder er naturligvis alle døde.
Det er store og flotte skaller; her holdt om mod et meget brugt eksemplar i str. 43:
Knapt så smuk og særdeles ildelugtende er skallens tidligere beboer; men for fluerne i sommervarmen er det en drøm af et måltid:
Jeg selv foretrækker en anden af tørkens gaver, som stadig er at finde i hegnene:
Soltørrede fuglekirsebær.
Naturjournal 
Nettet er en kilde til stadig læring. Jeg anede ikke, at der fandtes dammuslinger – og tilmed så store!
Ja, det er nogle ordentlige basser! Jeg gad nok at vide, om de tidligere blev anvendt til menneskeføde. Der går en del blåmuslinger på sådan et bæst.
Det var også nyt for mig, men selv om jeg normalt godt kan lide muslinger, er tanken om at spise dem fra et gadekær ret ulækker, fordi der gerne er så meget snask i vandet, som vel sagtens også er at finde i muslingerne derfra.
Det er vist også svært at forestille sig, at de kan være særlig sunde.