Hvorfor det ikke gik så galt endda.

I skrivende stund, 4:45, hvor temperaturen er kommet ned på 21 grader og ikke en vind rører sig udenfor kunne tiden bruges på at få opgjort vækstsæsonens nedbør her på stedet.

25.04: 10 mm
30.04: 24 mm

10.05: 5 mm
28.05: 2 mm
29.05: 10 mm

10.06: 3 mm
14.06: 2 mm
16.06: 3 mm.

Reelt var det kun aprils 34 mm samt de 5 mm d. 10.05 og 10 mm d. 29.05, som planterne fik glæde af. De små nedbørsmængder i maj og juni nåede end ikke at gøre jorden våd under afgrøderne.

Egentlig kan det undre, at høsten ikke gik værre end den gjorde. Svaret er sikkert at finde i aprils 34 mm efter en ellers tør måned.
Planterne havde allerede i april dannet et stærkt nedadsøgende rodnet. Nedbøren vandmættede pløjelaget samtidig med at den varme maj gav planterne maksimal vækst.

Særligt de tidlige startere, rødsvingel og vinterraps, nød gavn af april-nedbøren. De to arter har givet et udbytte omkring normalen.

Taberen rent udbyttemæssigt, vårbyggen, var kun lige fremspiret i slutningen af april, og fik derfor ikke helt samme glæde af nedbøren. Der fandt reelt ingen buskning sted. Uden sideskud på hver enkelt plante er der ikke mulighed for en fuld avl.
Maltkvaliteten er er derimod i god nok. Store kerner og relativ lav proteinprocent.

Hveden slog et for stort brød op efter aprilregnen. Der er masser af kerner, de er blot alt for små.

Priserne redder imidlertid det hele. De er på himmelflugt.

I øjeblikket er der sket en prisstigning den sidste måned på brødkorn og maltbyg svarende til 12 øre pr. franskbrød og 1½ øre pr. øl, så det kommer næppe til at vælte den enkelte husholdnings økonomi.

Det bliver husdyrproduktionen, som kommer til at betale gildet med mindre kødpriserne retter sig; men det er svært at forestille sig en større prisstigning, når kreaturerne, grundet samme tørke, slagtes i rekordstort antal.
Der går rundt regnet 200 kg. korn til at lave et slagtesvin, så det mærkes, når kornet i gennemsnit stiger 1,- dagligt pr. 100 kg.

Mit lille markbrug skal hverken bede om tørkehjælp eller medlidenhed.
Vi får sikkert et år, der økonomisk svarer til 80-90 procent af forventet, og den slags små ujævnheder skal et landbrug kunne tåle.

Det vi beder om lige nu er regn, så næste års afgrøde kan etableres.

Juli gav kun 1 regnvejrsdag: 28. juli med 8 mm.
August har til dato været uden nedbør og de meldte 30 mm natten mellem torsdag og fredag (i morgen og i overmorgen) er efterhånden nedskrevet til under 1 mm.
Mon det bliver til andet end et tordenbrag i det fjerne?

7 tanker om “Hvorfor det ikke gik så galt endda.

  1. Ellen

    Jeg hørte også det med, hvor meget (eller lidt …) et brød i teorien skulle stige, men lur mig, om ikke både bryggerier og bagere vil udnytte situationen groft, ganske som de plejer, og lader priserne stige uhørt meget. Og ‘glemmer’ at sætte dem ned igen, når forholdene går tilbage til normaltilstande.

    Svar
  2. Jørgen

    Det må være rart at det hele trods denne sommer har artet sig nogenlunde. Haven savner vand og det der er kommet i månedsvis batter ikke noget.
    Det må have været sådan det var i 1947.

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Ja, 1947, 1959, 1975, 1976 og 1992. Men vel kun 1947 og 1959 var så slemme som 2018. Der må komme noget statistik fra DMI når sommeren er omme.

    Svar
  4. huskebloggen

    Jeg tror, regnen er lige ved at nå dig i skrivende stund klokken 20:45. Jeg håber, det vil kunne hjælpe på, at næste års afgrøde kan etableres.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Pudsigt, jeg skulle godkende din kommentar. Aner ikke hvorfor.
      MEN: Det regner! Ikke de store mængder; dog bedre end ingenting. Det tordner også, så der er gang i vejret.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s