Det kunne være en hel del værre.

Vejret i går var lige efter drillebogen, hvis året havde været normalt.
En god bekendt med dybe rødder i landbruget var et smut forbi til en kop eftermiddagskaffe, og små byger faldt med jævne mellemrum uden egentlig at give målbar nedbør.

Et sådant vejr i slutningen af august har utallige gange været ved at drive én til vanvid. Oftest står store dele af avlen stadig på marken d. 25. august og trues af begyndende spiring i akset og andet fordærv.
I år har vi været færdige med at høste i mere end 3 uger, alt er bjærget tørt og i gode kvaliteter samtidig med at priserne er på himmelflugt.
Det er værd at huske på, når de alt for små kornstakke beses.

Bortset fra lidt pløjning i af et par hjørner ligger landbruget stille denne weekend. Mandag morgen kommer der gylle til en kollega, og så går det løs med vinterrapssåningen igen. Kun 2 dages arbejde er der tilbage førend det planlagte vinterrapsareal er sået, og vi er stadig i august. Ingen panik.

Sådan et omrejsende gyllecirkus fylder lidt i landskabet. Jeg havde husket kameraet forleden, så her er et par billeder:
Gyllenedfælderen, som kun kører i marken, tager sig sådan ud. 25 tons i tanken og 6 meters nedfælder. Når gyllen nedfældes sker der ingen fordampning af kvælstof, og der kan regnes med tæt på 100 procents udnyttelse:

P1020991 1

En traktor med tank sørger for at føde nedfælderen med nye forsyninger, hvor denne er nået til i marken, så der nedfældes stort set konstant:

P1020993 1

Det ses tydeligt, hvor nedfælderen er nået til i stubmarken:

P1020995 1

Derfra kunne man så vinterraps direkte med en grubetandssåmaskine; men vi er lidt gammeldags, og vil gerne have jorden vendt rundt, så spildfrø og agersnegle ikke får helt så frit spil. Når der er pløjet og sået ser jorden sådan ud set fra forageren:
(Egentlig var dette billede taget fordi jeg nød de mange stæres genkomst efter den tørre sommer; men de små sorte prikker foran mågerne er næsten umulige at se.)

P1030002 1

Til sidst får forlandet med ploven også, og når dét også er sået er det blot at vente på en byge eller to til at sikre perfekt fremspiring.
-Og de byger fik vi i går, så hvad kan man forlange mere ud over en ekstra kop kaffe til det bløde brød?
P1030003 1

Reklamer

9 thoughts on “Det kunne være en hel del værre.

  1. Ellen

    Hvor er det fedt at høre en tilfreds landmand udtale sig. Du burde næsten komme i Tv-avisen, så det ganske danske land kan opleve det samme., Især efter en bekymrende sommer som denne.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Du Gode for en shitstorm man ville blive udsat for, hvis man i medierne gav udtryk for sin tilfredshed.
      Man ville få hele jammerkoret på nakken.
      Nu har man lige brugt energien på at tale det hele direkte ned i helvedes pølsekedel, og så kommer sådan en……!

      Svar
  2. Jørgen

    Det lyder som det er meget fornøjeligt at være landmand sådan lige på det her tidspunkt. Det er rart at læse en sådan optimistisk beretning.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Det er fornøjeligt, at starte en ny vækstsæson.
      Det er jo hvert år sådan en slags Fugl Phønix-proces.
      En slags optimisternes paradis.

      Svar
  3. Donald

    Ja jeg har også en svaghed for det bløde brød når alting går godt 🙂 Tak for billederne, det er godt at vide hvorfor man gør først det ene og så det andet for at undgå snegle og spildfrø og gamle plantedele, der spirer.

    Har I “mark-snerle”? Den, som har tværrødder i 50-90 cm. dybde og som ikke behøver at have ret meget over jorden? Kan den blive et problem på en mark, der jævnligt pløjes?

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Hvis du med marksnerle tænker på snerlepileurt (Fallopia convolvulus) har vi den i mængder. Den er sommerannuel, så den fryser væk, hvis den spirer frem i vintersæden om efteråret.
      Den er et problem i vårafgrøderne og kan også genere i vintersæden, hvis den spirer sent -ofte efter en tørkeperiode- og kravler op ad stråene. Det gør høsten meget vanskelig, da snerlepileurtens våde stængel og blade forhindrer mejetærskerens solde i at skille halm og kerne.
      Snerlepileurt har imidlertid ikke et dybtgående rodnet, så i den sammenhæng må de være den vi kalder for vandpileurt du har i tankerne. Den er sjældent et problem; men kan dog optræde i små våde pletter i marken.

      Svar
      1. Donald

        Snerlepileurt: OK så den er ikke en belastning. Ager-snerle er så lille i vækst så jeg gætter at den ikke spiller nogen rolle – Men lige netop den type planter har det jo med at hvis man pløjer/graver, så bliver de tilbageværende stumper til nye planter!

  4. Gitte Jerner

    Det er altid spændende at følge dit liv med landbrug og din glæde ved naturen – og se dine smukke billeder. Dejligt når der er anledning til sådan
    en optimistisk beretning.
    Nu er jeg spændt på, om kommentaren går igennem …

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s