I går var vi 1 mm fra at få hele nedbørsmængden for maj og juni på én dag.
Vi pløjede og såede vinterraps fra morgenstunden. Det støvede fra plovene og såsættet. Gæssene trak ind over i solopgangen og var tydeligt generede af vores tilstedeværelse på den stubmark, der de seneste dage havde været deres spisekammer.
Det skyede hurtigt til, og der kom lidt byger i løbet af dagen, som ikke generede arbejdet.
Ved 3-tiden blev det for meget og arbejdet måtte indstilles.
Men det var kun begyndelsen. en time senere kom der en rigtig tordenbyge forbi og gav 17 mm på under 10 minutter.
Resultatet blev en samlet nedbørsmængde på 24 mm. Præcis samme nedbørsmængde som d. 30. april.
Sådan blev dén sommer rammet ind. Velkommen til efteråret.
Det var da utroligt, at I fik så meget regn på én dag! Kan den nysåede vinterraps klare det?
Jeg håber, at det går.
Vand er godt, men det må være fordele sig lidt bedre end i år. I får vel også en ordentlig omgang tosdag?
Der forventes 40 mm. Gyllevognen er ved at køre sidste læs til rødsvinglen, så gyllen ligger klar til regnen i morgen.
Ja sikken en masse regn. Forhåbentlig kommer tidsplanen til at passe, sådan en gyllevogn kan kun være et sted ad gangen 🙂
Kabalen gik op. Vi blev færdige med gyllen og vi har i går fået 18 mm. Det er lige efter bogen.