Såtid.

Egentlig var det planen, at vi skulle begynde hvedesåningen d. 12; men det lune sensommervejr -for efterår kan man vel ikke rigtig kalde det, når temperaturen nærmer sig 20 og solen skinner fra en skyfri himmel det meste af tiden- og den fine vejrudsigt gjorde, at vi udsatte såningen til d. 14.

Yngstesønnen har afløst mig på ploven i nogle timer både lørdag og søndag.
Lørdag gav det tid til flishugning af udtyndingstræerne fra læhegnet ned mod engen. Når maskinstationen med den store altædende flishugger melder sin ankomst, er om at holde sig til, så man ikke ryger ned i bunden af ventende ordrer igen.
Træet har ligget og tørret siden vi fældede det i det tidlige forår og gav en fin mængde tør flis.
Omregnet til fyringsolie repræsenterer stakken forsigtigt opmålt ca. 12.000 liter, så det skal vist blive temmelig koldt til vinter, hvis vi skal nå et fyre det op på én sæson.
Hegnet kvitterer allerede for udtyndingen ved at have sat en masse nye skud, som allerede giver god dækning under de træer, som står tilbage.

Søndag eftermiddag stod den på besøg hos en mælkeprocent, som havde åbent landbrug.
Jeg var interesseret i at se, hvor meget gøglertelt der var over sådan en fremvisning; men det var en rigtig pæn og sober præsentation af et moderne brug med 220 jerseykøer i malkerobotsystem.

Nå, klokken nærmer sig 4 og der er ikke mere kaffe på kanden. Det er tiden at komme op på pløjetraktoren igen.

 

9 tanker om “Såtid.

  1. Gitte Jerner

    Det er spændende at læse om alle de opgaver, du har som landmand gennem året! Imponerende at flisen dækker, hvad der svarer til 12.000 liter olie.
    Tænk at du allerede er i gang med arbejdet klokken 4 om morgenen …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der er en vis glæde ved at kunne anvende disse relativt tynde pinde og kviste til opvarmning samtidig med at hegnet får det bedre.
      Jeg er tidligt oppe ( i dag kl 02:15); men til gengæld er jeg ikke meget værd efter kl. 21 om aftenen.
      -Men man når meget kontorarbejde på denne tid, hvor der ikke er forstyrrelser.

      Svar
  2. Donald

    Ja jeg spærrede også øjnene op da jeg så tallet 12000 liter olie. Det er da en rar ekstra “høst”!
    Når jeg får det bedre vil jeg se efter når der er “åbent landbrug” arrangementer her – det bliver nok først til foråret. Jeg skal lige tænkte en ekstra gang før jeg kunne se hvordan det kunne blive mere som et “gøglertelt”. 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      2,2 kg tør flis giver energi svarende til 1 liter olie, så hvis jeg regner med 2,5 kg er der til lidt tab under vejs. Da 1 m3 flis vejer 250-300 kg og vil derfor -forsigtigt skønnet- svare til 100 liter olie.
      Vi flishuggede 120 m3 den formiddag, og det var virkelig tørt flis efter denne varme og tørre sommer, hvor det har ligget i stak, så de 12.000 liter er måske endda lidt forsigtigt anslået.

      “Gøglerteltet” opstår, når der fremvisningen af produktionslandbruget overskygges at en masse udenomsaktiviteter som hoppeborge til børnene, øltelte og klappe-grise.
      Sådan lidt som når nogen tror, at udsendelsen om “Bonderøven” er et muligt landbo-liv.

      Svar
      1. Donald

        Jeg har lige genset “Bonderøven” og stillede igen spørgsmålet: Hvem henvender den udsendelse sig til? Den bliver set af mange, og jeg gætter at det mest er fordi Erichsen er underholdende, somme tider morsom og somme tider har en spændende historie om fx. opsavning af egne fældede popler, som giver tyndt, let træ, kun egnet til beklædning. Eller en sekvens, hvor han viser hvordan han tager frø af en tomat, smører det ud på en avis og lader det tørre, folder sammen – så har man frø til næste år.

        Man får lyst til at lave ting og sager ved at se ham, også selv om man ikke lige har et husmandsted med dyr og høns og ænder. Jeg tror der er mange børn og bymennesker (“økologer”), som synes det er hyggeligt at se ham fodre sine 4 køer – men de tænker jo ikke på at produktionsmængden er alt for lille.

        Husker jeg rigtigt, så har Erichsen fortalt at husmandsstedet var en drøm, og kontrakten med TV gjorde det muligt at få økonomien til at løbe rundt. – Men måske husker jeg (lidt) forkert. Han gør sig ikke nogen illusioner om at det skal være et moderne, rentabelt landbrug.

  3. Ellen

    Det må da være ret fedt selv at kunne levere al den varme man har brug for. Lige som med halmfyr … hvordan fyrer du med flis? Jeg mener hvordan kommer det ind i fyret, for du fodrer det vel næppe manuelt?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jeg har et stokerfyr.
      Flisen oplagres i laden. Derfra kommer jeg den, med frontlæsseren på traktoren, i en 4 m3 stor fortank til fyret. Det svarer til ca. 400 l. olie, så det rækker en tid.
      En overdimensioneret kornsnegl transporterer flisen ind til fyrets forbrændingskammer i meget små mængder (ca. en stor håndfuld) ad gangen. Den kører 1.5 sek. hvorefter den stopper og venter på næste signal ved for lav fremløbstemperatur på vandet.
      Alt dette styres automatisk ligesom ved et oliefyr, dog således at der hele tiden er lidt gløder i brændkammeret.
      Det fungerer særdeles effektivt. Det er kun hvis sten eller mindre metaldele kommer med i flisen, at sneglen kan sætte sig fast og udløse alarmen.
      Det samme anlæg kan forbrænde beskadiget korn, nøddeskaller, olivenkerner, træpiller osv.
      Jeg har sågar engang fyret med kasserede popkorns-majs. De hopper noget rundt i brændkammeret; men har en særdeles høj brændværdi.

      Svar
  4. Jørgen

    Spændende læsning, herunder kommentarerne.
    Jeg bemærkede for lidt siden et meget stort antal bier i de efterårsblomstrende hindbær. Det er som om bierne skal indhente hvad de ikke kunne nå at producere af forråd tidligere fordi blomsterne hurtigt blev slået ud af varmen. Kan der være noget om det eller er de bare indrettet sådan, bierne?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er helt korrekt iagttaget. “Min” bimand har lige slynget 70 kg. honning, og aktiviteten har de seneste to dage været helt ekstraordinær i staderne.
      Hvidkløveren blomstrer på livet løs, og i går så jeg en blomst i et æbletræ.
      Kompensatorisk vækst er et gammelkendt begreb indenfor plante- og husdyravl. Man udnyttede det f.eks. ved studefedning: På det magre enggræs byggede man skelettet op og når de magre dyr kom på stald og fik bedre foder, var ædelysten og dermed kødtilvæksten ekstraordinært stor.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s