I går blev vi færdige med at så vinterhvede. Egentlig troede vi, at vi var færdige for længst; men de to marker vi såede i sidste omgang var blevet sået med en fejl i plejesporsmarkeringen, således at såmaskinen havde lavet spor hele tiden.
Det er nu repareret, og med dette tørre og varme efterårsvejr skal dette sidstsåede hvede også nok klare sig.
Jeg kan ikke mindes en så kraftig efterårsvækst i raps, græs og vinterkorn.
Vi har lige presset wraphø på et af de stykker rødsvingel, som skal frøhøstes igen næste år. Der er blevet omkring 4 tons wraphø pr. hektar. Det svarer ca. til foderværdien af 2 tons byg.
Ofte bliver dette græs blot slået af og får lov at ligge og blive til ingenting lige som græsset på plænen.
Havde vi ikke fjernet græsset i år, ville det have kvalt rødsvinglen totalt.
Godt, at afpudsningen fra de større rødsvingelmarker blev leveret til biogas, ellers havde vi haft wrapballer stående overalt.
Rapsen gror også endnu, og det kan blive dens død, hvis vi får en hård vinter.
Raps skal i efteråret krybe hen ad jorden og ikke stå med strittende blade og et vækstpunkt flere centimeter over jordoverfladen.
Vi såede meget sent; men rapsen er alligevel mange steder blevet for høj og kraftig.
Hård barfrost i en længere periode, og så er det slut med storheden.
Hveden gror også kraftigt til, og her er det sneen, som kan give problemer. Den store bladmasser er et paradis for sneskimmelsvampen, som angriber planter under snedække.
Vi kunne roligt have ventet 2 uger yderligere med at starte vintersædssåningen; men det havde krævet en troværdig vejrudsigt en måned frem, og det er ikke lige en vare, som ventes på DMIs hylder i nær fremtid.
Det er lidt pudsigt, at tredøgns vejrudsigter med særdeles høj fejlprocent kommer fra samme institut og mennesker med den samme grunduddannelse, som mener sig i stand til at forudse klimaet 50 år frem.
Naturjournal 
På en eller anden måde giver din sidste sætning mig håb for fremtiden 🙂
Der er heldigvis masser af håb. Pessimisterne har utallige gange taget fejl.
Det er ikke let at træffe de rette beslutninger, men eftersom meteorologer er et folkefærd der modsiger sig selv hurtigere end de fleste, er det jo ikke til at vide hvad man skal og da slet ikke i forhold til hvordan vintren vil arte sig.
Fin slutsvada!
Det er derfor det er vigtigt, at have vintersædssåningen spredt ud over en lang periode. Ved snevinter vinder det sidst såede. Ved tidlig kulde vinder det først såede. Det store landbrugslotteri er i gang.
Hmmm … jeg synes nu Jesper Theilgaard er ganske god til at forklare hvorfor “klima” er noget med målinger af atmosfære-sammensætning, is-smeltning, statistikker på extremvejr og flere andre faktorer i både hav, land og luft.
Jeg er iøvrigt ret god til at sige, hvornår man ikke skal stole for meget på DMI vejrudsigter, selv om jeg på det sidste ikke er gået så meget op i det.
Nu kommer et spørgsmål: Hvis der ikke kommer barfrost, grøn vinter med lidt slud en gang imellem, vil rapsen så kunne overleve vinteren, eller vil der være flere “glubske” insekter, som overlever vinteren og æder rapsen?
Jeg har oplevet Jesper Teilgaard to gange ved foredrag. Han gør det godt; stadig kan jeg ikke lade være med at fundere over, om han reelt har noget som helst at have hans fremskrivninger i.
Det minder mig i lidt for høj grad om de, som mener sig i stand til at forudsige udviklinger i valuta- og aktiekurser.
Hvis de virkelig kunne forudsige, var det da helt overflødigt at rejse rundt og holde foredrag. De kunne blot investere og høste gevinsten.
Om rapsen og de andre vinterafgrøder:
Hvis vi får en grøn vinter er rapsens højtsiddende vækstpunkt og store grønmasse ikke noget stort problem. Insekter vil, selv i en grøn vinter, være ret inaktive.
Hahaha – jeg elsker din sidste bemærkning, men der er på den anden side nok ikke tvivl om, at der er ved at ske noget med jordens klima – det er blevet så ekstremt næsten over det hele.
Det er vist hævet over enhver tvivl, at vi er inde i en periode med globalt set stigende temperaturer. Der er næppe heller tvivl om, at vore udslip af forskellige gasarter har en indflydelse.
Blot er disse fremskrivninger af temperatur- og vandstandsudvikling svære for mig at sluge. Jeg har forsøgt at finde upartisk baggrundsviden; men det er svært. Der er gået politik grænsende til religion i i den.