Druknende hund.

Maltbyggen er færdigleveret. Trods det meget lave udbytte ender bruttoværdien pr. hektar kun ca. 8 procent under sidste års avl.
Prisstigningerne modsvarer stort set udbyttetabet.
Om bryggerierne vil udnytte den høje maltpris til at lade øllet stige kan jeg ikke svare på; men de reelle meromkostninger er begrænsede.
Der går i runde tal 1 kg maltbyg til at producere en kasse med 30 øl. Maltbyggen er steget ca. 40 øre/kg, så det bliver godt og vel 1 øre pr. pilsner i merudgift for malterierne.

Vi har igen i år mange bramgæs på hveden. De kommer i flokke på flere hundrede og græsser hveden helt i bund, hvis der ikke gribes ind.
Blafrende sække og parkerede vogne i marken virker en dags tid eller to. Derefter gennemskuer gæssene bedraget og lander igen i marken.
Vi har derfor søgt -og fået- reguleringstilladelse til bramgæs og har været afsted to gange siden tilladelsen blev givet.
I forgårs kom bramgæssene med en mindre flok grågæs som fortrop.
Det gav 3 grågæs og satte tilsyneladende lige så meget respekt i bramgæssene, som hvis det havde været deres egen art, som havde måtte holde for, for i går trak mere end 1000 bramgæs over marken uden at slå ned.
Forhåbentlig får hveden fred i nogle dage.

Dagen i går stod helt i jagtens tegn. Efter gæssene, som kun gav et storslået syn af flokkene, var der jagt på ænder og fasaner i nabolaget.
Der var kommet rigtig mange gråænder ind fra kysten; men dagen vil især blive husket for, at en jæger vovede pelsen for at redde en hund fra at drukne.

En spaniel tabte tilsyneladende helt pusten og fornuften, da den svømmede ind med en and. Hunden ville ikke slippe anden og svømmede længe rundt om sig selv ca. 15 meter fra bredden, medens den lå stadig dybere i vandet.
Vandet er dybt på det sted og ejeren af hunden kunne ikke svømme, så naboposten -en ganske korpulent herre sidst i halvtresserne – smed tøjet og svømmede ud efter hunden.
På vej op af den gamle grusgrav med hunden i den ene hånd skar han sig desværre voldsomt på en skarp sten og der var blod overalt.
Af sted til lægen for at blive syet sammen; men det kunne have endt langt værre. Stillestående søvand er lumskt koldt lige under overfladen.
Nu mistede dagens mand kun et fasandrev og var tilbage inden andet og sidste vandhul skulle drives. Fem sting og en læges formaninger om søvand rigere.
Cockerspanielen kom sig forbavsende hurtigt, men forblev i i snor resten af dagen.

10 tanker om “Druknende hund.

  1. Jørgen

    Det er selvfølgelig interessant atfå informationer om materialeprisstigniger på en øl, og det er spændende at se om øllerne bliver dyrere.
    Det lyder som en dramatisk dag med en cirkelsvømmende hund og en bar jæger som redningsmand. Skarpe sten bør ikke ligge på havbunden!

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Hvis maltbygprisstigningen begynder at blive synlig på årsbudgettet bør man nok søge læge.
      Sten ER farlige, hvad enten de ligger i skoen eller på søbunden.

      Svar
  2. Ellen

    Dagens helt! Hverdagens små helte skal man ikke undervurdere.
    Man skal heller ikke undervurdere de prisstigninger på øl, jeg godt tør vædde med kommer lige om lidt. Jeg husker, da kornprisen steg med, hvad der svarede til højst 25 øre pr. franskbrød – men et brød steg med flere kroner.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jeg skal love dig, at hundeejeren var taknemmelig! Jeg vil ikke love, at jeg selv ville udsætte mig for den ultimative hjertetest, hvis jeg stod i samme situation. Søvandet er næppe 10 grader på denne årstid.
      Det var netop brødhvedesituationen jeg også havde i erindring. Der har allerede været en artikel i et af dagbladene om prisstigninger på øl.

      Svar
  3. Donald

    Det var det første jeg tænkte: Det kolde vand er farligt for en mand over 40, mens derimod vi alle sammen, dengang vi var under 30, kunne tåle både varme og kulde på ufatteligt godt. Kroppens temperaturregulering hos normalt sunde unge individer er fantastisk stærk.

    Hvor er det dog uselvisk at den gode nabopost vovede “pelsen” og svømmede ud efter hunden! Åbenbart har han kunnet mobilisere styrke og varme nok til at modstå det kolde vand.

    Svar
    1. Eric

      Uha, det kunne være endt værre. På den anden side er der folk, der vinterbader for deres fornøjelses skyld. Måske har de et særligt gen.

      Svar
      1. Donald

        De extrem-sportsudøvere, som svømmer i is-søer eller går langt rundt i sneen eller på Antarktis, har nok gradvist vænnet sig til kulden. Det var en overraskelse for mig, at en rar kursist fra Grønland havde det varmt, når temperaturen kom over 5 grader! 😀

      2. natural2222 Indlæggets forfatter

        Det er jo nok lettere at tåle, hvis man starter i badesæsonen og holder ved, så man kroppen vænner sig til de lave temperaturer lidt efter lidt.
        Men det var en happy ending. Læren er nok, at man skal være varsom med de små hunde med kraftig pels.
        Cockerspaniels har ændret sig siden min ungdom. De er avlet stadig mere i retning af langpelsede skødehunde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s