Slut med de store.

Den sidste sending træer over 3 meter er pakket og klar. Vejret er stadig med os, så der kan køres overalt. Det har -indtil nu- været den tørreste juletræssæson siden vi startede med at sælge træer i 1990, og først i slutningen af ugen meldes der regn.
Vi går i dag i lag med fældning og netning af nogle 1,75-2,25 meters træer. Det bliver rent legetøj i forhold til de store.

Denne morgen har vi den første egentlige frost. Georginerne blev gravet op lørdag, så det må da være god timing.
Knoldene kunne nu sagtens have tålt natte- og morgenkulden. Den smule frost når ikke at gå i jorden; men tiden var der i lørdags og så skulle det være.
Nu står knoldene i fyrrummet og tørrer så de ikke mugner. Om nogle dage kan de komme ud i laden, så de ikke tørrer fuldstændig ind.

Naboen til den anden gård har stadig sine malkekøer på græs om dagen.
Det er helt abnormt som græsset kompenserer for sommerens manglende vækst. Denne morgens frost skal nok bremse væksten; men der er græs nok i hans folde til adskillige dages græsning og det sidste slæt ensilage gav en fint udbytte. Medvind er også tiltrængt. Mejeriet varsler prisfald trods en i forvejen lav mælkepris på under 3 kroner pr. liter pr. liter 4-procents mælk.
Meget bedre ser det ikke ud i svinesektoren. Slagteriet har igen sat formuer til i England og efterbetalingen lever slet ikke op til forventningerne.
På kort sigt kan man som planteavler glæde sig over at gå fri at skærerne grundet de gode priser for afgrøderne; men en del af vores produkter ender jo som foder til dyrene, så reelt er husdyrproducenterne vores kunder, og det er sjældent godt på langt sigt, når ens kunder ikke tjener penge.

Lige her og nu kan vi dog glædes over vores vinterafgrøder.
Vores egen rødsvingel blev slået af og brugt til biogas midt i oktober. Under normale forhold skulle sådan en mark ikke have behov for yderligere pudsning og jeg håber også det går an uden denne ekstra omkostning; men det er lige til øllet. Genvæksten de seneste 6 uger har været rekordstor.
Hveden står flot før vinteren, og eneste trussel i øjeblikket er bramgæssene. Der er om muligt flere end nogensinde før og de går til den.
I går sad der over 1000 fugle i Melbygårdmarken. Det er et flot syn, og en enkelt dags afgræsning holder marken sagtens til så længe jorden er tør; men bliver marken fast spisested må der sættes ind. Vi har reguleringstilladelse fra deres første angrebsbølge tilbage i oktober, så det er blot at sætte sig ud omkring solopgang.

 

7 tanker om “Slut med de store.

  1. Jørgen

    Som vanligt er det meget interessant at læse situationsrapporten. Lad os håbe det hele går trods vanskelighederne.

    Svar
  2. Ellen

    Er din lade frostfri, siden du kan sætte dahliaknoldene derind? Jeg sætter mine på loftet, hvor der sjældent er under fem eller over 12 grader om vinteren.
    Rigtig mange sætter formuer til i England for øjeblikket. Hele landet er gået i stå og har været det længe. Der sker tidligst noget, når der enten foreligger en aftale eller til marts, når de ryger ud af EU – og så er der ingen, der ved hvad der sker. Det er noget rigtigt hø for hele UK, og mange er meget bekymrede. Masser af små virksomheder lukker, fordi folk hverken tør investere eller bruge penge. Folk bliver arbejdsløse, og der er ikke noget arbejde at få, for ingen tør ansætte nye i disse for landet så usikre tider.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jeg flytter dem lidt rundt. bliver det vedvarende frost kommer de tilbage i fyrrummet; men de tørrer voldsomt ud hvis de står derinde lige til foråret.
      -Men det er bedre med udtørring end frost.

      Ja, det er vist rigtig galt i England.

      Svar
  3. Donald

    Når man ikke har oplevet et år i et landbrug med det hele så er det altså en gave at følge med her. Det er så godt at få den baggrund, man mangler.

    Især det, at man flytter de tørrede knolde til laden, så de ikke tørrer helt ud, det er nyt for mig. Men jeg kan sagtens se logikken i det og i mange af de andre ting, man kan læse om her!

    1000 bramgæs!? – Måske er det derfor at landmændene her og i Ramløse har hele marker med ræddike, som gæssene kan æde løs af – men 1000 gæs er her ikke.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Tak, Donald. Dejligt, hvis mine notater samtidig kan give lidt baggrund.

      Bramgæs æder desværre ikke olieræddike. De er græsædere, og derfor går de efter vintersædsmarkerne. Vintersæden er nysået og derfor mere næringsrig en græsmarkerne, som typisk er udlagt i kornet i foråret.

      Svar
  4. Gitte Jerner

    Som Donald skriver, er det en gave at følge med her, når man ikke har oplevet et år i et landbrug. Tænk at gæssene kan ødelægge så meget på en mark. Men synet af dem er utroligt smuk.
    Madame fra Huskebloggen

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s