Når alle kneb gælder.

Man skal være mere end almindelig påpasselig, når man handler juletræer.
Via jungletrommerne fandt jeg ud af, at der her i området skal eksporteres 5-6 træk træer til samme opkøber som har forudbetalt mig halvdelen af pengene og derfor har 700 træer liggende klar i skoven.

Træerne er alle steder købt på roden, så køber tager sig af forarbejdning, når avler lægger netmaskine til. Hos mig er alt er gået smertefrit, og der er tyndet godt ud den plantning, som ellers blot skulle knuses ned.
De er gået efter en helt anden type træer end opkøberne ellers har søgt i år, så egentlig er forudbetalingsbeløbet minus lidt diesel til netmaskinen lig ren nettofortjeneste.

Men, men: Aftalen lyder, at den resterende halvdel af beløbet skal være betalt inden læsning, og der kniber det hos mine kære kolleger, som allerede har læsset og sendt 4 træk træer afsted.

En af de andre producenter, som jeg har samarbejdet med i mange år, havde i går formiddags lagt de 750 træer et træk kan rumme ud til offentlig vej selv om restbeløbet ikke var indgået på kontoen.
Jeg havde advaret ham; men han hørte ikke efter. Ganske rigtigt kom der ud af ingenting en udenlandsk lastbil, som fældeteamet beredvilligt læssede med håndkraft; men lidt held gjorde, at det ikke gik helt så galt.

Mit gamle jagtgevær skulle en tur til våbensmed i går eftermiddags, så jeg lagde vejen forbi kollegaens træer, da jeg som nævnt havde bange anelser.
Bilen var halvt læsset da jeg ankom; men da jeg ikke gjorde nogen større hemmelighed ud af, at jeg havde gevær og hund med mig, var det ret let at stoppe de 8 mand i at læsse.
Ejeren blev hidkaldt, en masse telefonsnak på gebrokkent engelsk, den udenlandske sjakbajs afsted til byen med en håndfuld hævekort og en time efter kunne læsningen færdiggøres.

Mine egne træer ligger i skoven for enden af 400 meter skovvej, så der ligger de nok i fred; men jeg begynder at forstå, hvorfor selvsamme sjakbajs forleden forsøgte sig med at køre en tohjulstrukket personbil ad skovvejen og videre ad stien forbi min plantning for til sidst at sidde fast i mosen.
Havde han fundet en farbar vej forbi træerne havde det været en smal sag at læsse uden mit vidende; men sådan leger man ikke med en gammel rotte.
De træer jeg har ud til fast vej har jeg end ikke vist køber.

7 tanker om “Når alle kneb gælder.

  1. Donald

    Jeg skal love for at man skal være beredt! Med jagtgevær og hund!

    Har jeg overhovedet været ude for noget lignende, spørger jeg, og tænker på de rare mennesker, der købte de første computere og terminaler i midten af 80’erne og dermed var mit livsgrundlag i nogle år, der var ikke nogen, der kunne finde på at lege kispus og beholde varerne uden at betale. Det nærmeste var en kunde, som ikke kunne forstå at det kostede mandetimer at udvikle special-software tilpasset bestemte krav.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det med geværet og hunden var et rent tilfælde. De var formodentlig stoppet under alle omstændigheder (håber jeg).
      Der er mange steder i verden, hvor dette at være flink opfattes som et svaghedstegn. Sydøsteuropa er et af stederne.

      Svar
  2. Jørgen

    Det er dog en forskrækkelig historie om uhæderliges hærgen, men godt at din indgriben gav pote (undskyld til vovsen) og at den tyvagtige skade sad fast i mosen. Trist at hans køretøj ikke sank til bunds efter han havde forladt det. Det er måske nok lidt i overkanten, men en lærestreg, som han sikkert ikke ville tage ved lære af, er nu rimelig nok.
    Hvor og hvem sælger de deres juletræer?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Træerne sælges til Rumænien via en kollega i branchen. Vi sparer alle mellemled og bliver derfor betalt rimeligt godt, markedet taget i betragtning.
      Der er så blot det, at de manglende mellemled giver disse lidt særegne oplevelser.

      Svar
  3. Ellen

    HA – tak – åh, jeg elsker den slags historier! Ja, altså ikke om barylerne som sådan, men hvordan du lige fik klaret den lille sag – og om din snedighed mht. placeringen af dine egne fældede træer.
    At det så samtidig bekræfter samtlige mine fordomme om rumænere, gør ikke historien ringere 🙂

    Svar
  4. natural2222 Indlæggets forfatter

    Netop dette, at oplevelsen passer som brikken i et puslespil til fordommene, er vel det mest ubehagelige ved den juletræshistorie.

    Svar
  5. Gitte Jerner

    Det er sørgeligt, at du kan bekræfte mine fordomme om rumænere. Men jeg forstår godt, at den udenlandske sjakbajs fandt hævekortene frem, da man så dig med gevær og hund!
    Madame fra Huskebloggen

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s