Let vinter.

Stille frostmorgen. Minus 4-5 grader uden snedække.
Det er egentlig ideelt til den langpelsede vintersæd vi har efter det milde og tørre vejr vinterafgrøderne har haft indtil videre.
Længerevarende snedække før jorden var frosset ville let have forårsaget angreb af sneskimmel.

En anden sneskimmelbegrænsende faktor er gæssene. Når jorden er så tør som nu, og når afgrøderne er så kraftige, kan en let afgnavning af kornet ligefrem virke gavnligt. Problemet er den hårfine balance der er mellem “let” og “total”.
Vi har de sidste to dage igen haft særdeles mange bramgæs på en del af hveden. Vi må se og de finder nye græsgange indenfor de nærmeste dage. Ellers er der nok ikke andet at gøre end at gribe forstyrrende ind.

Jægere imellem er der en del snak om det manglende duetræk i år. Der er tilsyneladende mad i så store mængder i form af olden i skovene, at duerne ikke behøver at bevæge sig særlig meget rundt.
Vi skød 3 duer på et lille eftermiddagstræk forleden. De havde tre kroen fyldt med agern. Det er egentlig fantastisk, at en så lille fugl evner at få disse agern igennem fordøjelsessystemet; men når det er muligt, er det klart mere energi-økonomisk at samle 4-5 agern end at skulle finde i hundredevis af melurtefrø og spildte rapsfrø.

Agern indeholder bitterstoffet tannin og det smager lidt igennem i duernes kød. I går middags valgte jeg derfor at prøve en let sødet udgave af duebrystfilet inspireret af lidt julerester.

4 stk. duebrystfilet blev brunet i smør. 1 stort grofthakket løg ristet med. 4 udstenede dadler, saften ½ appelsin, en skvat æblemost. Til sidst et lille stænk sød ribssaft og lidt fløde.
20 minutter: Så var der herremad på ristet franskbrød.

 

10 tanker om “Let vinter.

  1. Ellen

    Det lyder som et dejligt alternativ til almindelig duesteg, men det ligger desværre ikke lige for, at jeg kan prøve den af.
    Vi har sjovt nok ikke set nær så mange gæs i år, som vi har gjort de foregående år hernede ved Præstøfjorden. Det har vi undret os lidt over …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det kan være havørnenes skyld, at gæssene ikke er i dit område. Vi har også to havørne på besøg en gang imellem, og når de kommer forbi, er gæssene væk.

      Svar
      1. natural2222 Indlæggets forfatter

        Ja. Havørnene har sandt nok været der i flere år. Det må være andre forstyrrelser, som gør sig gældende. De grønne marker med spisekammeret er der jo stadigvæk inde i land.

  2. Gitte Jerner

    Din opskrift lyder virkelig god – og ikke kun som herremad.
    Og nu blev jeg klogere på, hvad sneskimmel skyldes.
    Madame fra Huskebloggen

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Opskriften var alene baseret på en ide´ om at give duerne lidt frugtsyre og sødme. Somme tider ender den slags godt.

      Svar
  3. Gitte Jerner

    Vil lige fortælle dig, at blogtræffet i Gavnø Slotspark bliver søndag den 28/4 🙂

    Svar
  4. Donald

    Tænk at havørne kan skræmme gæs, man skulle tro at de store gæs kan slå sig sammen og bekæmpe en ørn. På den anden side når jeg nu tænker efter, så har jeg set en flyvende ørn over Tisvilde Hegn, hvor de blev fodret med kød. Den er stor – så en gås er vel en lille steg ved siden af en ørn.

    Den opskrift lyder rigtig godt.

    Jeg kan se at at markerne her også har fået frost inden der faldt sne nok til at dække de nederste dele af planterne, men så vidt jeg kan se har de ikke taget skade. Jeg må ud og tage nogle billeder af de smukke marker en dag i nærmeste fremtid.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Havørnen er et virkelig stor fugl, og kan med lethed tage en gås. Kun i ynglesæsonen kan gæs stå sammen over angribere. Ellers vælger de flugten.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s