Slut på jagtsæsonen.

Vi sluttede sæsonen med et duetræk. Duetræk skal undgås, hvis man vil holde en god skudstatistik. Duer flyver højt og hurtigt; men vi fik da 6 duer med hjem.
Jeg prøvede her til aften at se lidt på, hvad de seks duer vi skød havde taget med hjem  i kroen til at fordøje hen over natten.
Der var faktisk, til min overraskelse, ikke to, som havde samme madplan.

6 skovduer skudt på indfløj 14:00 til 16:40 d. 31.01.2019 i Askebyskoven.
Indhold i kroen:

1. Byg + agern. 46 gr
2.  Solsikkefrø. 21 gr.
3.Hvede m. byg. 16 gr.
4.Agern. 54 gr.
5.Majskerner. 34 gr.
6. Fuglefrøblanding. 34 gr.

Uden sammenligning er due 1 og due 4, som har samlet agern, dem med den største madpakke. Da energiindholdet i agern samtidig et omkring 1,5 gange større pr. gram, havde disse to duer dobbelt så meget med hjem til næste dags overlevelse i forhold til duerne med korn og frø.
Intet under, at et så godt oldenår som 2018 giver mindre duetræk.
De 54 gram agern var fordelt på 10 frø. En due med sans for at finde agern kan hurtigt få overstået den farlige periode nede på jorden og flyve tilbage i forholdsvis sikkerhed i træerne.
De øvrige 4 duers kerner og frø bar præg af, at indholdet var fra foderpladser og -huse.

Egentlig lidt sært, at de vælger foderpladserne frem for at fouragering under egetræer, som må regnes for at være deres naturlige adfærd.
Eller er mange af duerne i Askebyskoven fugle med tilpassede kostvaner fra villakvartererne blot 3-4 km væk , som om vinteren bruger skoven som nattesæde?

Reklamer

8 thoughts on “Slut på jagtsæsonen.

  1. Gitte Jerner

    Det var spændende at læse om hvad du fandt i duernes kroer. De er ikke kræsne – det ser man fx i København. Her hos os sætter en kæmpe due sig gerne i en af de meget små kurve og spiser solsikkefrø. Et komisk syn.
    Madame fra Huskebloggen

    Svar
  2. Ellen

    Interessante iagttagelser. Skriver du altid dine egne jagtstatistikker?
    Energiindholdet i agern er 1½ gang større end … hvad? Korn? Majs? Og også end i bog?

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Ja, jeg har i rigtig mange år ført jagtjournal med antal nedlagt vildt af de enkelte arter og antal skud til vildt.
      Agern indeholder ca. 1½ gang mere energi pr. vægtenhed end byg. Bog er ca. lige så energiholdigt som agern. Begge typer nødder er fedtrige.
      Duerne tåler tilsyneladende både garvesyren i agern og blåsyren i bog.

      Svar
  3. Jørgen

    Det lyder som om det er en god ide ikke at fodre fugle. De bliver dovne og ikke så fede som dem der finde agern. Det er ganske spændende at se denne opgørelse.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Måske har by-duerne heller ikke det samme energibehov. De lever måske mere beskyttet uden det store antal flugt- og trækflyvninger. I skoven skal der findes nye egetræer med agern hver gang der er tømt under det forrige. Foderbrættet fyldes hver gang der er ved at være ædt op.
      -Og endelig er der da også den mulighed, at de agernædende duer er trækduer fra Skandinavien, som ikke kender fiduserne i deres vinterferieland.

      Svar
  4. natural2222 Post author

    Nej. De æder dem hele, og det er ufatteligt, at de kan glide igennem systemet på en så lille fugl. Jeg tog faktisk foto af hver enkelt dues kro-indhold; men det var jo ikke de lækreste billeder, så de kom ikke med.
    Jeg har ca. 20 agern liggende, som jeg tog ud af duerne. Det er min plan at sætte dem i nogle potter for at se om de vil gro.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s