Første bidag.

Det var det smukkeste forårsvejr i går. Jeg blev færdig med at klippe dobbelttoppe og andre fejlskud i juletræerne i går hen mod middag, og da jeg kom hjem var alle 6 bistader i frugthaven vågnet.
P1020763 1

Erantisblomsterne stod vidt åbne medens de udsendte den herligste blomsterduft og der var bier overalt. Også vintergækker og krokus var i gang, så der var nok at tage fat på.

P1020760 1

(Nå. Der er noget galt med min billedhåndtering. Det må vente. Det står sikkert et sted nederst på side 622 i manualen til mit nye Lumix, som skulle forestille at være en forenklet udgave af det gamle. Fejlkøb. Beklager.)

Det er tidligt på året, at bierne er ude første gang. I fjor vågnede bierne først d. 21. marts.
I 2018 gik vi næsten direkte fra vinter til sommer.

Ikke blot bierne og blomsterne opdagede foråret.
Yngstesønnen arbejder på en gård med udendørs sohold. Han fortalte, at både de små grise og søerne var helt kulrede og løb omkring i indhegningen, så det næsten var umuligt at arbejde med dem.
Græsset er også gået i gang med væksten. Rødsvinglen vokser allerede godt til, og der skal gives gødning i næste uge, så vi kan få så mange frøstande som muligt med op.
Der skal nok komme lidt mere vinter senere; men det tåler græsset. Hvede og vinterraps tør jeg derimod ikke give startgødning allerede.
Kommer vinteren tilbage, er der ingen grund til at have fremprovokeret en kraftig strækningsvækst.

8 tanker om “Første bidag.

  1. Gitte Jerner

    Tænk at bierne allerede er vågnet, og at de små grise og søerne var helt kulrede.
    Jeg har ikke set bier her endnu, men det var et fantastisk vejr i går. Og i dag skulle vi få mellem 9 og 11 grader.
    Madame fra Huskebloggen

    Svar
  2. Ellen

    Fyns bier er tidligt oppe 🙂
    Hvilket Lumix har du købt? Normalt skal du finde ikonet, der er et kamera, og så indstille billedstørrelse og -format herfra. Det burde kunne gøres med få tryk 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Kameraet hedder SZ10, og var købt netop fordi det skulle være sådan et snapshot-kamera uden behov for noget stilleri og vælgen mellem 60.000 muligheder, da det OVERHOVEDET ikke har min interesse.
      Heldigvis var prisen så overkommelig, at det blot er at smide det væk.
      -Eller måske skulle jeg bruge et par øjeblikke eller tre på bæstet en dag, hvor jeg alligevel er i dårligt humør 🙂

      Svar
  3. Donald

    Når man lægger billeder på wordpress er der et felt for ønskede størrelse – måske er det røget ned til “thumbnail” størrelse.

    Jeg synes det var en fornøjelse at stå ude i mandags, 10°C, malingen kræver mindst 8°C. I 1961 tror jeg det var begyndte både forsythia og cotoneaster at folde sig ud i februar måned. Det år havde Januar og Februar solskinstime-rekorder.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jeg må prøve at se på dette med billederne en dags tid. Tak for tippet.
      Ja se 1961 husker jeg ikke noget fra vejrmæssigt. Jeg er født december 1956. Mine første vejrmæssige erindringer er den sene og bøvlede høst 1965 og snestormen i sidste halvdel af april 1966.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s