Det er rigtig påskeøsten: Koldt, tørt og blæsende fra øst/nordøst.
Dengang, omkring 1. april, vi såede vårbyggen var der over 10 mm. regn på 5-døgnsprognosen. Kornet blev derfor sået øverligt, og jeg har de sidste par dage været noget spændt på, om der er fugt nok i spirelaget til at opnå en fornuftig fremspiringsprocent.
De første planter er allerede kommet op, så helt galt går det forhåbentlig ikke; men det er lerbakkerne og forlandene (Jordstykkerne for enderne af marken) jeg er nervøs for.
En af løsningerne er at tromle marken; men det er farligt, når planterne først har dannet topspirer. Hvis topspiren knækker er planten fortabt, og så har man gjort ondt værre.
Løsningen er at blive siddende på hænderne og håbe det bedste.
Det har været frostvejr de seneste nætter, og det har præget vinterafgrøderne. Især ser rapsen sølle ud om morgenen; men skal nu nok klare det. Der er mange glimmerbøsser i en enkelt af rapsmarkerne, som ligger omgivet af haver og skov. Her har insekterne kort vej fra vinterhiet til rapsens pollen.
Når først rapsen blomstrer er glimmerbøssernes hang til pollen med til at bestøve blomsterne; men så længe der kun er knopper, gnaver de knopperne i stykker for at nå ind og få fat i herlighederne, og derved ødelægges blomsterstanden, så planten ikke blomster og sætter frø.
Antallet er over skadetærsklen; men når det er stille vejr fryser det og midt på dagen blæser det for meget til at sprøjte, så det er blot at håbe, kulden begrænser dyrenes aktivitetsniveau.
Det er godt at være landmand. Man løber aldrig tør for bekymringer 😉
Men heller aldrig tør for glæder …
Vi kæmper jævnligt med det problem, at Vorherre ikke har meget begreb om landbrug.
Den aktuelle påskeøsten kunne nu godt have holdt sig i Rusland, og det ville vel have været fint med en sjat vand til gavn for de spirende frø.
Noget af vårbyggen ligger stadig uspiret.
Hvordan står det mon til med vinen rundt om i Europa?