Fasanæg til rugning.

I aftes blev de første to dværghøns lagt på hver 15 fasanæg og samtidig er der lånt rugekapacitet til andre 30 æg hos Bageren -altså ikke i ovnen, men i den lille hobby-rugemaskine. Bageren er for længst pensioneret og nyder arbejdet med sit fjerkræ.

Det hedder sig, at den første fasan skal lægge sit første æg d. 10. april; men i år begyndte mine fasaner allerede at lægge æg d. 25. marts, og det selvom jeg frem til for få dage siden kun har fodret med korn, netop for at holde æglægningen tilbage.
Der er stor risiko for, at en væsentlig del af de første æg er ubefrugtede, så vi har en plan.
Om ca. ti dage kan vi frasortere de ubefrugtede og det skal ikke undre mig, om de 60 æg bliver til omkring 30 eller færre, og så kan dværghønsene ruge de sidste færdig og få et par gode hold tidlige fasankyllinger at passe.

Kornet står nu pænt i rækker i det førstsåede overfor gården. Smertensbarnet, marken med rå lerjord, er mere tvivlsom i forhold til fremspiringen. Det er snart en måned siden, at det regnede sidst.

Årsagen til den rå lerjord er egentlig lidt pudsig. Marken ligger tæt på lufthavnen, og i slutningen af krigen rømmede tyskerne markens overjord for at bygge flere flyverskjul.
Freden kom, og det kneb lidt med hukommelsen i forhold til, hvem der havde samarbejdet med tyskerne og også hvem der havde fået markens muldjord, så Henry, markens daværende ejer, måtte pænt forsøge at dyrke det rå underlag op.
Selvom de snart 75 års dyrkning har gjort jorden mere medgørlig, er det stadig rå jord, og det hævner sig i et forår som dette. Det kan ende med omsåning.

 

Reklamer

6 thoughts on “Fasanæg til rugning.

  1. Madame

    Tænk at hele 75 år ikke har ændret jorden efter tyskerne. Det er spændende at følge dit liv med landbrug. Hvis jeg kunne gøre min levevej om og begynde igen, ville det blive et arbejde i det fri med dyr og vækster.
    Jeg har skrevet lidt om blogtræffet den 28/4 12.30 på min blog og håber, vi ses.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Jeg har kun i meget sjældne stunder fortrudt, at jeg blev landmand. Jeg anbefaler altid folk at læse videre til bonde.
      Blogtræffet må jeg lige have hængende lidt endnu. Det hele afhænger af planternes udvikling og vejret her i sæsonen.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg håber sandelig ikke, at det igen bliver en sommer uden vand! Det er allerede småkritisk for mine nyplantede roser :-/
    Ses vi den 28.? Det kunne da være hyggeligt 🙂

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Tør sommer? Ja, uha. Vi havde to tørre somre i træk i 1975 og-76. Det var voldsomt.
      Overjorden er i al fald tør allerede på nuværende tidspunkt.
      Jeg vil forsøge at komme til blogtræffet; men på nuværende tidspunkt er det svært for mig at planlægge ret langt frem.

      Svar
  3. Lene

    Ja det er spændende at følge en anden landmand et andet sted i Danmark og se forskellene. Her er vi i gang med at nedfælde gylle, så der er ikke sået noget korn endnu. Kartoflerne bliver typisk først lagt i maj, men det er jo også lige om lidt 🙂
    En ung mand, som vel nu er midt i 30 erne, og som har arbejdet hos os som landbrugselev, var forbi for nylig. Han vil gerne købe vores gård, men spørgsmålet er om han har råd til det. Jorden er dyr her i området lige som vi har et velfungerende moderne kartoffelmaskineri, og det koster jo.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Jeg har samme glæde og spænding, når du har landbruget hos jer på bloggen. Det er korte afstande og store forskelle.
      Vi har den glæde, at vores yngste søn giver udtryk for at ville komme hjem og forpagte om en vækstsæson eller to.
      Jord er dyr i fri handel. Det gælder også er på egnen.
      Muligheden for at anvende private pantebreve som en del af købesummens berigtigelse er -som jeg ser det- interessant, uanset om det er familiehandel er fri handel.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s