I forgårs aftes fik vi, efter en dag med sandflugt, pludselig en tordenbyge ind over med 5 mm regn.
De 5 mm gennemvædede på ingen måde jorden; men de stoppede sandflugten og gør nu gavn i de øverste i lag i forhold til at opløse gødningen og give spiremulighed for græsudlægget, som ellers ligger 1-2 cm nede i jorden uden at være spiret trods såning for 3 uger siden.
Trods den mange morgener med frost har rapsen klaret skærerne og er nu i begyndende blomstring. Det er tidligt. Oftest er rapsen først i dette stadie en uge inde i maj.
Sidste gang rapsen var så tidlig var vist i 2009.
Her er et præcis 10 år gammelt billede, egentlig taget grundet sprøjten, som skulle handles.
Rapsen er her i begyndende blomst i Dyrlægemarken.
Udviklingen er lidt lægere fremme end for 10 år siden. I år i Albertmarken.
Så er det altså tidligt for rapsen … vi talte om det på en tur forleden dag.
Jeg troede lige, vi fik regn her til morgen, men fliserne blev ikke engang helt våde 😦
Regnen blev heller ikke til noget her på stedet.
Det er så smukt at se de gule rapsmarker – de blomstrer også her. Og endda enkelte syrenhegn.
Syrenbomster i april er vildt tidligt.
Jeg troede egentlig ikke rapsmatkerne blomstrer heromkring, men ved nærmere eftersyn i dag, måjeg konstatere, at de blomstrer fint.
Jeg venter spændt på omlidt regn skulle vise sig de næste dage …
I skrivende stund er nedbøren særdeles usikker. Det bliver spændende.