Gulrust.

Den fra 27. april til 10. maj faldt der her på stedet 32 mm. regn. Ikke de store mængder, men nok til at opløse og fordele gødningen samt give afgrøderne en tiltrængt opkvikker.

Tilsyneladende var nedbøren også nok til at sprede sporer fra gulrustsvampen. Modtageligheden er meget sortsafhængig og hvedesorten Benchmark har tilsyneladende helt mistet sin resistens.

For vores eget vedkommende er vi heldige ikke at have den sort hvede, for sygdommen kan udvikle sig ganske voldsomt, og der er ingen vej tilbage.

Er bladene først angrebet dør det angrebne bladvæv, og så kan planten kun producere med blade dannet efter angrebet. De nye blade vil dog være under risiko for kraftig smitte fra de gamle blade, så det er en hård kamp.

Når der rigtig går løs, er sygdommen synlig fra vejsiden.
Her er det sørgelige syn i en mark i nabolaget, hvor der er sået en modtagelig sort i midten, og en anden sort uden om.
Indtil for få dage siden var det den smukkeste hvedemark i området.
Gulrust bærer sit navn med rette:

P1000799

Men hvorfor sår man dog sådan en modtagelig sort?
Det er lidt som influenza og vaccination. Det er ikke helt let at kende resistensen på forhånd.
Svampepopulationen ændrer genetisk sammensætning hele tiden, så hvad hjælper det at være resistent overfor én genotype af gulrust, hvis det er en  helt anden type, som raser i år.

8 tanker om “Gulrust.

  1. Donald

    Gulrust fik mig ud på en lille opslagstur, hvor jeg bl.a. konstaterede, at den kun er én af mange svampe, som gør hvededyrkning mere sart; og at byg og hvede er beslægtede, byg kan også have gulrust, men den er mere modstandsdygtig.
    Antallet af (for mig ukendte) ord på “Planteværn Online” var skræmmende! //Mykologi
    Gulrust har både sommer- og vintersporer (uredo- og teleutosporer). Sommersporehusene er op til 0,3-0,5 x 0,5-1,0 mm. På grund af infektion med løbehyfer i bladet ses parallelle striber af uredosporehuse. Uredosporerne er 20-30 µm i diameter, runde og gulorange. Vintersporehusene fremkommer under overfladen, primært på bladene. De er på størrelse med uredosporehusene, mørkebrune og danner lange rækker. Teleutosporerne er 30-42 x 14-17 µm og afrundede i spidsen som hos brunrust. Systematik: Basidomycotina, Teliomycetes, Uredinales, Pucciniaceae.//

    Men til en ufaglært (som mig) fortæller denneher artikel og andre opslag mig at balancen i naturen ikke automatisk er “god”, sagt på en anden måde: ikke altid er sådan at forsyningssikkerheden kan opretholdes. Det førte mig igen til artikler om ørkenspredning, – (desertification lyder forkert på dank). Det må være muligt at forbedre og forfine vores dyrkningsmetoder, så de både hjælper på stabilisering af klimaet og på kvaliteten af vores fødevarer.

    Nøgleordet må være artsforbedring via udvælgelse og opformering.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der pågår en konstant jagt på og udvikling af nye resistensgener. Der er hele tiden nye sorter på vej, og det er som landmand en balance mellem nye og mindre afprøvede sorter og gamle velafprøvede sorter, som så desværre også har større risiko for resistens-kollaps grundet den større udbredelse over flere år.
      Byg kan også få rustangreb, som er en anden svamp end hvedens gulrust.

      Svar
  2. Jørgen

    Bondens vilkår er ikke altid lette, men foråbentlig er der tale om en så blandet bedrift at det lader sig gøre at få et passende udbytte trods farerne.

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Man lægger som landmand sjældent alle æg i én kurv. Gyngerne og karrusellen.
    Alene sædskiftet giver typisk 3 eller flere afgrøder i samme vækstår. For kornarterne og rapsens vedkommende sås der derudover ofte mere end én sort.
    Men er der et så stort smittetryk af gulrust som i år, er selv sorter med god resistens i fare for angreb.
    Der spredes milliarder af sporer med vinden ved et angreb som på billedet, og har blot én spore knækket resistenskoden og spirer på en ellers modstandsdygtig sort, starter opformeringen.

    Svar
  4. Ellen

    Den svamp har jeg, så vidt jeg husker, ikke nogensinde hørt min far tale om. Er det min dårlige hukommelse, eller er gulrust mere udbredt nu end tidligere? Det ser slemt ud, i hvert fald …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Gulrustsvampen har altid været en trussel mod hvedeavlen. Før man kunne sprøjte mod den, kunne den ødelægge hvedeavlen totalt. Derfor havde man sjældent særlig meget hvede i sædskiftet tidligere.
      Det samme gælder økologer i dag. De holder sig mest til byg, havre og rug.

      Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Økologer som konventionelle landmænd har meget fokus på resistente sorter; men når resistensen falder sammen for en sort hen over vækstsæsonen, er den gal.
      Økologiske landmænd mister avlen, eller en stor del deraf. Det er få år siden, at stort set alle danske triticale-marker (krydsning mellem rug og hvede) blev pløjet om pga. rust.
      Rust har altid været et problem, og når det gik galt spiste man rugbrød det år.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s