På sprøjten.

Det er blevet sprøjtevejr, og vi er ved at være igennem det planlagte. Hvis alt går vel, er vi færdige i denne omgang sidst på dagen i dag. Vi er 3 som skiftes til at køre, så der bliver holdt gang i maskineriet hele døgnet. Jeg afløser kl. 7, så jeg får lov at runde af i næsten vindstille, hvis vejrudsigten holder.

P1030802

I søndags blev der sået majs og frøblanding til vildtet. Der er godt, at de små maskiner findes endnu. De små stykker til vildtet passer dårligt til de store moderne maskiner.

Såbedet var tæt på perfekt; men der skal regn til, førend frøblandingen spirer. De små frø må maksimalt komme 2 cm i jorden, og den dybde er der ingen fugt.
Anderledes med majsen. De store kerner tåler 5-7 cm sådybde, og dernede er der stadig fugt.

6 tanker om “På sprøjten.

  1. Donald

    Her blev også kørt de forløbne dage – jeg noterede mig også en særlig lugt fra markerne overfor. Ikke ubehageligt. Det var også påfaldende, at bilruderne var blevet støvede igen!

    Jeg husker en studiekammerat hvis far brugte hestebønner til vildtet. Var der noget med at han var sur over at de spiste hans hestebønner og derefter løb over på nabomarken, hvor han ikke havde lov at skyde dem?

    Men det gror overalt her og det ser ikke ud som om der mangler fugt i jorden. Herlig årstid!

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der er store regionale og helt lokale forskelle på nedbørsmængderne i år. Stort set hver gang det har regnet, er regnen faldet som byger og ikke fra en sammenhængende front. Dette giver de store forskelle.
      Vi klarer os også uden tørkepletter endnu. Det kniber mere med at få gødningen optaget i planterne. Der er ikke vand nok til at fordele gødningen i rodlaget.
      Det går jo nok.
      Hestebønner dyrkes også i begrænset omfang i vores område. Problemet er at få dem tørre i hus. De modnes sent. -Men smukke er de!

      Svar
  2. Ellen

    Og nu har du nok fået regn? Vores havepasser sms’ede for at fortælle os, at vi havde fået pænt med vand … men som du skriver, er der store forskelle områderne imellem.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ja, vi fik 9 mm. Markerne 3 km vest for os fik 6 mm. Bedre end ingenting. Der skulle være mere i vente tirsdag/onsdag.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s