To solstråler.

I går var jeg rødsvingelmarkerne rundt for at luge skræpper af. Selv om skræpper og rødsvingel ligger milevidt fra hinanden såvel plantefamiliemæssigt som udseendemæssigt, er frøene fra disse to arter stort set umulige at skille fra hinanden i et frørenseri, så det foregår ved afhugning med et godt gammeldags segl, og alle stængler bæres ud af marken, så de ikke ligger og eftermodner og kommer med i mejetærskeren.

Nede i skellet mellem de to marker på Damhave traf jeg på året indtil nu bedste kuld fasankyllinger. En grønfasanhøne med minimum 8 fuldfjerede mørke kyllinger.
Herligt endnu en gang at få afkræftet skrønen om, at grønfasaner ikke formerer sig så godt som den almindelige lyse farvevariant.

Knapt havde glæden ved mødet med fasankyllingerne fortaget sig inden Allégården ringede: 9 agerhønsekyllinger havde forladt reden.
Historien er den, at jeg -ved tilfældighedernes spil- i maj så, at et agerhønsepar havde lavet rede lige under Allégårdens eltråd ind til deres gåseindhegning.
Jeg ringede til Allégården med den gode nyhed, og de undlod at slå græsset i en fin bue udenom reden.

IMG_20190628_100258

Nu  ligger der 9 sæt tomme æggeskaller i reden og vidner om en plan, som er lykkedes. På billedet nedenunder er der der desværre kun 6-7 skaller synlige; men de små skaller ligger i lag i reden og et sted i nærheden er der en lille familie med 9 humlebi-store kyllinger i gang med at finde insekter i  gåsefoldens spisekammer.

IMG_20190628_100206

9 kyllinger er ikke et stort kuld, da agerhøns kan have op til 16-18 i et kuld.
Men lidt har også ret, og vejret er perfekt for de små kræ. Om 2 uger er de allerede flyvefærdige og kan udvide deres aktivetetsradius.
Næsten alle agerhøns klækker mellem Skt. Hans og 1. juli, så tørt vejr er afgørende i denne periode.
Jeg har i denne forsommer registreret 14 par agerhøns rundt om i vore marker, og det er rekord, idet 6-9 par er det normale. En tør sommer i 2018 og en efterfølgende mild vinter har hjulpet agerhønsene godt på vej.
Lad os håbe, at vi får bestande som i de tørre år i midten af 1970-erne.
Det bliver dog nok svært. Rævene samt det store antal krager, skader og rørhøge lever ikke af luft.

I al fald en stor tak til Allégården. Ikke blot laver de landet bedste kyllinger; men der tænkes også på omgivelserne.
Smag selv forskellen. Der er vareture over det meste af landet:
http://www.allegaardenskylling.dk/

 

 

6 tanker om “To solstråler.

  1. Madame

    Det er spændende, når du fortæller om, hvad der sker med dyr og planter på jeres gårde. Måske kan du en dag vise billeder af agerhønsekyllinger.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Agerhønsekyllinger er ikke så lige til at få et tåleligt foto af. Jeg har en enkelt gang fået taget et billede. Det lå på min gamle blog. Det må kunne findes i mit eget billedarkiv. Bloggen blev som bekendt slagtet uden mit vidende.

      Svar
  2. Ellen

    Vi har lagt mærke til flere agerhøns i år og talte netop om, at det er ved at være et sjældent syn. Det er fint, hvis de er ved at være i fremgang igen.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Se ynder disse tørre og varme somre med et rigt insektliv. Det stigende antal krager og skader er et problem.

      Svar
  3. Donald

    At være byttedyr, – at agerhønekyllingerne skal være mad for krager og skader – har jeg stadigvæk svært ved at kapere.
    Jeg kan heller ikke tro at “naturens balance”, når der er så mange krager og skader for tiden.
    Jeg håber at bestandene bliver skåret ned her og der!

    Tænk at ungerne er “humlebi-store” – og så at de så kan klare sig efter et par uger.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s