Rødsvingelhøsten i fuld gang.

I forgårs, d. 13. juli, begyndte vi på rødsvinglen i fint frøhøstvejr: Sol og frisk vind.
Det er 11 dage senere end i fjor; men det kunne nu også være det samme, om det havde været lide så tørt endnu en gang.
Vi har heller ikke i år fået særlig meget nedbør i vækstsæsonen; men temperaturerne har været lavere, og det har begrænset fordampningen.
Læg mærke til, at der i år er grønt bundgræs i køresporet. Det var der intet af i fjor.

IMG_0012

Det gik forbavsende godt fremad selvom der var faldet 10 mm regn dagen før. Frøet virker tørt, så der blot skal blæses høstvarme ud af det i tørreriet.
Det er en fornøjelse at arbejde med tørt høstet frø.
Ingen problemer med at få frøet ud af mejetærskertanken og frøet løber af vognene når vi tipper som var det korn.
I går fortsatte vi frøhøsten selvom vejret var overskyet. Der måtte køres lidt langsommere med mejetærskeren; men ellers virker frøet fra i går også tørt og fint.
Som sædvanlig har vi lidt problemer med halmstumper i frøvaren.
Claas er ikke den bedste mejetærsker til at lave fin frøvare; men den efterlader intet frø i marken.
Halmstumperne er lette for frøfirmaet af frarense, så det er primært et synsmæssigt problem. Hellere lidt højere renseprocent end mejetærskerspild i marken.

I dag går det løs i Dyrlægemarken hvis ellers planen holder.
Indtil videre ligner det en udbyttemæssig normal avl for rødsvinglen. Det er dog alt for tidligt at spå om den reelle avl. Først når frøet er leveret og færdigrenset og analyseret hos frøfirmaet kender vi det endelige resultat og først når final-afregningen kommer i juni måned 2020 kan vi opgøre det endelige økonomiske resultat af 2019-frøhøsten.

Frøavlere er ludomaner, for hvem kortspil og travheste ikke giver spænding nok.

Gl. billede fra nettet

 

4 tanker om “Rødsvingelhøsten i fuld gang.

  1. Madame

    Det var sjovt at læse, hvad du skriver til sidst: Frøavlere er ludomaner, for hvem kortspil og travheste ikke giver spænding nok. Og det er længe at vente på final-afregningen, som først kommer i juni måned 2020.

    Svar
  2. Donald

    Ja det har været tørt, og det bevirker at jorden her er knaldhård. Men OK – jeg har nok at gøre alligevel, mere end jeg kan overkomme for jeg er stadig træt af al den medicin.

    Man kan jo godt trænge til et grin, og det får man når man ser de garvede landmænd spille om penge med Ludo!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s